Overblik over de mest brugte svejseprocesser og hvornår de bruges
En gennemgang af de centrale svejsemetoder en smed møder i hverdagen — MIG, MAG, TIG, lysbuesvejsning og gas — med fokus på hvad de egner sig til, og hvilke materialer de bruges på.
Fra savning og boring til bukning, valsning og klipning
En introduktion til de grundlæggende bearbejdningsprincipper i smedefaget — opdelt i spåntagende og spånløs bearbejdning — og de maskiner og værktøjer der hører til.
Computerstyret bearbejdning i det moderne smedeværksted
En introduktion til CNC-teknologi i smedefaget — hvad CNC betyder, hvordan et program bygges op, og hvordan teknologien spiller sammen med tegninger og kvalitetskrav.
Egenskaber, betegnelser og hvad de betyder for arbejdet
En gennemgang af de vigtigste konstruktionsmetaller i smedefaget — ulegeret og legeret stål, rustfrit stål og aluminium — med fokus på deres egenskaber, betegnelser og hvordan valget påvirker bearbejdning og svejsning.
Fra streg på papir til mål på emnet
En introduktion til teknisk tegning i smedefaget — projektioner, målsætning, tolerancer og overflader — så du kan oversætte en tegning korrekt til et færdigt emne.
Hvorfor metal ruster, og hvordan man beskytter det
En gennemgang af korrosion og de almindeligste måder at beskytte metal på — fra galvanisering og maling til valg af korrosionsbestandige materialer — og hvordan overfladen forberedes.
Udførelsesklasser, svejsekoordinering og fabrikkens egen kontrol
En gennemgang af det regelsæt, der gør det lovligt at sælge bærende stålkonstruktioner i Europa — EN 1090 med dens udførelsesklasser, krav om svejsekoordinator og fabrikkens egen produktionskontrol. Det er rammen om alt seriøst konstruktionssvejsearbejde.
Ensidigt gentaget arbejde, støj, vibration og kemi
Svejserøg er ikke den eneste sundhedsrisiko på et smedeværksted. Denne artikel ser på de belastninger, der nedslider kroppen over tid — støj, vibration, tunge løft, ensidigt arbejde og kemiske produkter — og på, hvordan man arbejder, så man holder til et helt arbejdsliv.
Hvordan varme ændrer stålets egenskaber
Stål kan gøres hårdere, blødere eller sejere ved at varme det op og køle det ned på bestemte måder. Denne artikel forklarer de grundlæggende varmebehandlinger — hærdning, anløbning, blødgløding og normalisering — og hvorfor smeden skal forstå dem, også når han 'bare' svejser.
Hvordan jernet blev menneskets vigtigste materiale, og hvordan smeden fulgte med
Smeden er et af menneskehedens ældste håndværk. Denne artikel følger faget fra jernalderens primitive smelteovne over middelalderens laug og industrialiseringens damphammere til nutidens computerstyrede produktion — og viser, hvordan værktøj, materialer og viden har ændret sig undervejs.