Ensidigt gentaget arbejde, støj, vibration og kemi
Smedearbejde er fysisk. Mange af skaderne kommer ikke fra ét stort uheld, men fra små belastninger, der gentages dag efter dag, til kroppen siger fra. Et godt arbejdsmiljø handler derfor lige så meget om den langsomme nedslidning som om de akutte farer.
Slibning, hamring, pladearbejde og maskiner udvikler kraftig støj, og høretab fra støj er en af de mest udbredte arbejdsskader i metalbranchen. Hørelsen kommer ikke igen, når den først er skadet. Derfor skal støj bekæmpes ved kilden, hvor det kan lade sig gøre, og høreværn bruges, hvor støjen ikke kan dæmpes tilstrækkeligt.
Vinkelslibere, slagnøgler, mejselhamre og andet vibrerende håndværktøj overfører rystelser til hånd og arm. Over tid kan det give nerve- og karskader, ofte kaldet hvide fingre, hvor følesans og blodgennemstrømning i fingrene forringes. Risikoen afhænger af, hvor kraftigt værktøjet vibrerer, og hvor længe man bruger det ad gangen.
Mange værkstedsopgaver indebærer de samme bevægelser igen og igen eller arbejde i akavede stillinger — bøjet, vredet eller med armene over skulderhøjde. Det belaster muskler og led. Variation i opgaverne, gode arbejdshøjder og tekniske hjælpemidler til de tunge tag er de bedste modtræk.
På et værksted bruges affedtningsmidler, olier, maling, skærevæsker, gasser og rengøringskemi. Hvert produkt har et sikkerhedsdatablad, der beskriver farer, beskyttelse og førstehjælp. Den, der bruger et produkt, skal kende dets faremærkning og bruge det rette værn — typisk handsker, øjenværn og ventilation.
Regler og værnemidler virker kun, hvis de bruges. Det handler om en kultur, hvor man tager høreværnet på uden at blive bedt om det, melder en defekt afskærmning og siger fra, når noget er forsvarligt. Den dygtige smed passer på sin krop med samme omhu, som han passer på sit arbejde — for håndværket skal kunne udføres om tyve år endnu.