En teknisk tegning er smedens og konstruktørens fælles sprog. Den fortæller præcist, hvordan et emne skal se ud, hvor stort det skal være, og hvor nøjagtigt det skal udføres. At kunne læse en tegning korrekt er forudsætningen for at lave det rigtige emne — ikke bare et emne.
Et tredimensionelt emne tegnes typisk som flere plane billeder set fra forskellige sider — for eksempel forfra, fra siden og ovenfra. Sammen beskriver disse views emnets fulde form. At kunne tænke sig fra de plane billeder tilbage til den rumlige form er en færdighed, der bygges op med øvelse.
Mål angives med målpile og måltal og fortæller, hvor stort emnet skal være. Man skelner mellem funktionsmål, der er kritiske for, at emnet virker, og hjælpemål. Vinkler, diametre, radier og hulplaceringer angives hver på deres måde. En god tegning gør det entydigt, hvorfra hvert mål skal tages.
Intet kan laves fuldstændig nøjagtigt, så en tegning angiver, hvor meget et mål må afvige — tolerancen. En snæver tolerance kræver mere præcision og er dyrere at fremstille, mens en bred tolerance giver mere spillerum. Tolerancer kan angives direkte ved målet eller som en generel angivelse for hele tegningen.
Tegningen angiver ofte krav til overfladens ruhed og kan henvise til efterbehandling. Et symbol fortæller, om en flade skal bearbejdes, og hvor fin den skal være. Det styrer valget af bearbejdningsmetode og det færdige resultats udseende og funktion.
Når tegningen er forstået, planlægger smeden rækkefølgen: hvilke mål der skal sikres først, hvor der måles undervejs, og hvilke tolerancer der er kritiske. En misforstået tegning fører til et forkert emne — derfor er det værd at bruge tid på at læse den grundigt, før man går i gang.