Opløsningsmidler og MAL-koden

Maling, lak, lim og fortynder lugter af noget. Den lugt er damp fra opløsningsmidler. Dampen går ind gennem lungerne og videre ud i blodet.

Hjernen er det organ der tager skaden. Skaden kommer langsomt, og den går ikke væk igen. Derfor står der to tal på spanden.

De to tal er den første halvdel af svaret på, hvilken luft du skal arbejde i, og hvad du skal have på. Den anden halvdel er den metode du bruger. Det her modul lærer dig begge dele.

§Hvad et opløsningsmiddel er

Et opløsningsmiddel er en væske der får noget andet til at flyde. Det fordamper bagefter og efterlader malingen, lakken eller limen på fladen.

Du møder dem i maling, lak, fortynder, lim, rens og affedtningsmiddel. Alt sammen produkter du har stået med hundrede gange.

Du kan tit lugte dem. Men næsen er en dårlig måler. Nogle stoffer lugter kraftigt længe før de er farlige. Andre lugter af næsten ingenting og er alligevel farlige.

§Hjernen er organet der tager skade

Mange års arbejde med opløsningsmiddelbaseret maling i dårligt ventilerede rum kan give malersyndrom. Det hedder også en opløsningsmiddelskade.

Skaden viser sig som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, træthed og humørsvingninger. Du glemmer aftaler. Du bliver kort for hovedet. Du kan ikke holde en tanke.

Skaden på hjernen går ikke væk igen. Der findes ingen behandling der giver dig hjernen tilbage.

Bliver du svimmel eller får hovedpine midt i arbejdet, er der for meget damp i luften lige nu. Gå ud i frisk luft. Få styr på ventilationen, før du går ind igen.

Opløsningsmidler går også gennem huden. De tørrer huden ud, og en revnet hud lukker endnu mere ind. Hænderne er derfor lige så vigtige som lungerne.

§De to tal på spanden

Maling, lak, lim, spartelmasse og fugemasse har en MAL-kode. Den kaldes også et kodenummer. Den står på etiketten og ser ud som to tal med en bindestreg imellem, fx 1-3.

Tallet FØR bindestregen handler om dampene, altså det du ånder ind. Tallet EFTER bindestregen handler om kontakt: hud, øjne, luftveje og hvis du får produktet i munden.

Højere tal betyder mere fare. Det betyder ikke bedre kvalitet. En dyr maling kan sagtens have et lavere tal end en billig.

§Koden alene er ikke svaret — metoden er den anden halvdel

Koden siger noget om produktet. Den siger ikke noget om, hvad du laver med det. Derfor skal koden slås op i skemaet for den arbejdsmetode du bruger.

Pensel og rulle kræver mindre end sprøjtning. Sprøjtning laver tåge. Tågen er små dråber maling du ånder ind, oveni dampen. Derfor står sprøjtning altid højere i skemaet.

Skemaet siger, hvilken ventilation, hvilken maske og hvilken dragt der skal til. Er du i tvivl, så spørg din arbejdsleder, før du åbner spanden.

Tjek de her fem ting, før du går i gang:

• 01Hvad er koden på spanden?
• 02Hvilken metode bruger du — pensel, rulle eller sprøjte?
• 03Hvor er du — et stort rum med vinduer, eller et lille aflukket rum?
• 04Hvor længe skal du arbejde i dag?
• 05Hvem andre er i rummet, mens du gør det?

§Vælg den laveste kode der kan klare opgaven

Kan opgaven løses med et mindre farligt produkt, SKAL I skifte til det. Det hedder substitution, og det er en pligt.

Vandbaseret maling har typisk en lavere kode end opløsningsmiddelbaseret. Lavere kode betyder mindre damp og færre værnemidler.

“Kan opgaven løses med et mindre farligt produkt eller en mindre farlig metode, skal I skifte. Det gælder også, hvis I bare kan bruge en mindre mængde eller et produkt med lavere MAL-kode.”

— Substitutionspligten, bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer

Substitution er ikke kun et andet produkt. Det kan også være en anden metode. Ruller du i stedet for at sprøjte, har du fjernet tågen helt.

§Rækkefølgen hedder STOP

Løs problemet oppefra og ned. Masken er sidste skridt, ikke det første.

• 01S — Substituér: skift produktet eller metoden ud med noget mindre farligt.
• 02T — Tekniske løsninger: udsug ved kilden, kapsl arbejdet inde, luk låget.
• 03O — Organisering: færre folk i rummet, kortere tid, arbejdet lagt uden for de andres arbejdstid.
• 04P — Personlige værnemidler: maske, handsker, briller, dragt.

Udsugningen fjerner dampen for alle i rummet. Masken beskytter kun dig. Din makker uden maske står stadig i skyen.

§Ventilation først

Frisk luft ind, forurenet luft ud. Det er hele ideen. Sug helst dampen væk dér hvor den opstår.

• 01Åbn så meget som muligt, så luften kan trække igennem rummet.
• 02Sæt udsug så tæt på arbejdet som du kan.
• 03Blæs ikke dampen hen over en kollega.
• 04Luk låget på spanden hver gang du sætter den fra dig.
• 05Tag kun den mængde ind i rummet, du skal bruge samme dag.

Damp fra opløsningsmidler er tungere end luft. Den lægger sig lavt og løber langs gulvet. I en kælder, en grav eller en tank samler den sig i bunden.

§Masken: brunt filter mod damp

Et filter er ikke bare et filter. Der findes to slags, og de kan ikke gøre hinandens arbejde.

• 01Partikelfilter (P, hvid) tager støv, røg og tåge.
• 02Gasfilter A (brun) tager organiske opløsningsmidler — det er det du skal bruge til maling, lak, lim og fortynder.
• 03Gasfilter B (grå) tager uorganiske gasser.
• 04Gasfilter E (gul) tager sure gasser.
• 05Gasfilter K (grøn) tager ammoniak.

Et hvidt støvfilter tager IKKE opløsningsmiddeldamp. Dampen går lige igennem. Et brunt A-filter tager til gengæld ikke slibestøv.

Sprøjter du, er der både damp og tåge i luften. Så skal du have et kombinationsfilter, fx A2-P3. Ved egentlig sprøjtning indendørs er luftforsynet åndedrætsværn ofte kravet — koden i skemaet afgør det.

Der er også en grænse for hvor længe du må have masken på. En filtrerende maske uden turbo må du højst bruge 3 timer på en dag. Du suger selv luften gennem filteret, og det slider på kroppen.

Ved du på forhånd at arbejdet tager længere, skal du have turbomaske eller luftforsynet åndedrætsværn fra starten. Med turbo eller luftforsyning må du arbejde højst 6 timer om dagen.

En tætsluttende maske kræver at du er glatbarberet der hvor gummiet rører huden. Skægstubbe laver kanaler, hvor dampen siver ind uden om filteret. Har du skæg, skal du bruge turbo med hætte eller hjelm.

Tjek tætheden hver gang du tager masken på. Hold hånden for filteret og ånd ind. Masken skal suge sig ind mod ansigtet og blive der.

Skriv datoen på gasfilteret den dag du åbner posen. Det bliver brugt op af luften omkring det, også når det bare ligger fremme. Lugter eller smager du stoffet gennem masken, skifter du filteret med det samme.

§Handsker og hud

Slå det rigtige handskemateriale op i sikkerhedsdatabladets punkt 8. Nitril, butyl, viton og latex tåler vidt forskellige stoffer. Den handske der klarer det ene produkt, opløses af det næste.

Handsker er mærket med et gennembrudsniveau fra 1 til 6. Niveauet siger, hvor længe handsken holdt i laboratoriet.

Tiden er målt i laboratoriet på ét kemikalie ved konstant kontakt. Den er ikke en brugstid på pladsen. Slid, stræk og varme forkorter den. Skift handske efter uret, ikke efter hvordan den ser ud.

Handsken kan være gennemtrængt uden at du kan se noget som helst udenpå.

Vask ikke maling af hænderne med fortynder. Så trækker du opløsningsmidlet ind gennem huden. Brug den hudrens der hører til produktet, og smør creme EFTER arbejdet — aldrig under handsken.

§Grænseværdien i luften

Arbejdstilsynet har sat grænseværdier for hvor meget af et stof der må være i luften. De må ikke overskrides.

• 01En almindelig grænseværdi er et gennemsnit over 8 timer.
• 02En korttidsværdi er målt over 15 minutter.
• 03Er der ingen korttidsværdi, må du højst gå op til 2 gange grænseværdien — og højst 15 minutter ad gangen.
• 04Det må ske højst 4 gange på en arbejdsdag, og der skal være mindst 1 time imellem.
• 05Nogle stoffer har en loftværdi. Den er mærket L. Den må aldrig overskrides — heller ikke i ét sekund.
• 06Reglen om 2 gange grænseværdien gælder IKKE for en loftværdi.

Du kan ikke måle det her med næsen. Men reglen bagved er simpel nok: dampen skal væk fra luften, ikke bare væk fra dit ansigt.

§Spanden, kluden og flasken

Klude med maling, linolie eller opløsningsmiddel kan begynde at brænde helt af sig selv. Varmen kan ikke slippe væk fra bunken, og om natten står værkstedet i flammer.

Læg brugte klude i en lukket metalspand. Ikke i en bunke på bordet. Ikke i en plastpose i hjørnet.

Hæld aldrig kemi over i en sodavandsflaske, en kaffekop eller en madbøtte. Nogen kommer til at drikke det.

Skal du hælde om, skal den nye beholder have produktnavnet på og de samme faremærker som originalen.

Rester, fortynder og tomme spande med rester er farligt affald. De må ikke i containeren og ikke i afløbet. De skal i mærkede affaldsbeholdere og afleveres som farligt affald.

Opbevar kemien i lukkede, mærkede beholdere. Den skal stå i et ventileret skab eller rum, som andre ikke kan gå ind i. Sæt en spildbakke under.

Brandfarligt må ikke stå ved siden af noget der giver ild mere fart. Det hedder brandnærende — fx ilt og klorprodukter. Syre og base skal også stå hver for sig.

§Papirerne der skal ligge klar

Leverandøren skal give jer et sikkerhedsdatablad på dansk, gratis, senest når varen leveres første gang. Det har altid 16 punkter i samme rækkefølge, så du kan finde det samme sted i alle datablade.

• 01Punkt 2: hvad er faren?
• 02Punkt 4: hvad gør jeg, hvis uheldet er sket?
• 03Punkt 7: hvordan opbevarer jeg det?
• 04Punkt 8: hvilke handsker, hvilken maske og hvilken ventilation?

Firmaet skal desuden have en skriftlig kemisk risikovurdering. Den skal tage stilling til 7 punkter og bruges, når du bliver lært op. Den har afløst den gamle arbejdspladsbrugsanvisning.

Skifter I produkt, metode eller arbejdssted, skal vurderingen rettes med det samme. Sker der ingen ændringer, skal den alligevel gennemgås mindst hvert 3. år sammen med APV'en.

Din chef skal lære dig op i det konkrete produkt og den konkrete opgave, før du starter. Har du ikke fået det, så sig fra.

§Hvis uheldet sker

• 01I øjet: skyl straks med lunkent vand i mindst 15 minutter, og bliv ved under transporten til lægen.
• 02På huden: tag det våde tøj af og skyl.
• 03Indåndet: ud i frisk luft.
• 04Slugt: skyl munden, og fremkald IKKE opkastning.

Spis, drik og ryg aldrig dér hvor du arbejder med kemi. Kemi på hænderne ender i munden. Vask hænder før pausen, og tag ikke forurenet arbejdstøj med hjem.

§Særlige regler for nogle af os

Hovedreglen er 18 år for arbejde med de farligst mærkede stoffer. Er du lærling over 15 år med en uddannelsesaftale? Så må du godt være med.

Der er tre krav. Arbejdet skal høre til din uddannelse. Du skal være lært ordentligt op. Og der skal stå en voksen og holde øje hele tiden. Er ét af de tre krav ikke opfyldt, skal du have en anden opgave.

Er en medarbejder gravid eller ammer, skal risikovurderingen laves om for hende. Er der stoffer der kan skade barnet — fx mærket H360 eller H362 — skal arbejdet ændres, eller hun skal flyttes til andet arbejde.

Skal du blande to komponenter, så stop op. 2-komponent maling, lak, lim, gulvbelægning og PU-skum kan være epoxy eller isocyanat. Der skal en lovpligtig uddannelse til, før du overhovedet åbner dåsen. AMU-kurset varer 2 dage.

§Det korte af det lange

Læs de to tal. Slå dem op sammen med den metode du bruger. Få dampen væk fra luften først, og tag så det brune filter på.

Hjernen kan ikke skiftes ud. Det kan spanden.