En sæk mel kan du ikke tænde med en lighter. Men blæser du melet op i luften i et lukket rum, kan hele rummet brænde på et sekund. Det er den samme forskel som mellem en brændeknude og en spånsky.
Det kaldes eksplosiv atmosfære: luften er blandet med gas, damp, tåge eller brændbart støv, så blandingen selv kan antændes. Den findes i bagerier, i træværksteder, i siloer og foderanlæg, i malerkabiner, i kældre med opløsningsmidler og inde i tanke og tromler.
Det her modul giver dig fem ting. Hvad der skal til, før luften kan eksplodere. Hvad flammepunktet fortæller dig. Hvad zonerne 0, 1, 2 og 20, 21, 22 betyder. Hvordan du undgår at være tændkilden. Og hvad du gør, hvis det alligevel sker.
§Det er ikke melet der brænder — det er melstøvet i luften
Et fast stof brænder kun i overfladen. En stor klump har lidt overflade og masser af masse, så den brænder langsomt.
Males det samme stof til fint støv, bliver overfladen enorm. Hvert eneste korn kan brænde på én gang. Sker det i en sky, hvor kornene svæver med luft imellem sig, brænder hele skyen på et øjeblik. Trykket har ingen steder at gå hen, og så er det en eksplosion.
Det gælder mel, sukker, træstøv, foderstøv, spånstøv og mange andre materialer, du plejer at kalde harmløse. Byggestøv fra beton og tegl brænder derimod ikke — men det er stadig farligt at trække ned i lungerne.
§Brandtrekanten plus to ting til
Der skal tre ting til, før noget kan brænde: et brændbart stof, ilt og varme. Det er brandtrekanten. Fjerner du bare én af de tre, dør ilden.
En eksplosion kræver to ting mere. Stoffet skal være fint fordelt i luften — som damp eller som ophvirvlet støv. Og det skal ske et sted, hvor trykket ikke kan slippe væk: et rum, en silo, en kanal, en tank.
- 01Brændbart stof — mel, træstøv, foderstøv, damp fra fortynder eller gas
- 02Ilt — den er der altid, hvor du kan trække vejret
- 03Varme eller gnist — en tændkilde
- 04Blandet med luft — støvet skal være hvirvlet op, væsken skal være blevet til damp
- 05Indelukket — et rum eller en beholder, hvor trykket bygger sig op
Du kan sjældent fjerne ilten, og du kan aldrig fjerne rummet. Derfor er dit arbejde altid det samme to steder: hold støvet og dampen ude af luften, og vær ikke tændkilden.
§Blandingen skal passe
Der er ikke fare, hver gang det lugter af fortynder. Blandingen skal ramme et bestemt leje. Er der for lidt damp eller støv i luften, kan den ikke tændes. Er der for meget, mangler der ilt imellem, og den kan heller ikke tændes.
Midt imellem kan den. Og du kan ikke se med øjnene, hvor du befinder dig. En sky af mel eller træstøv ser ens ud, uanset om den er for tynd eller lige tilpas.
Derfor er reglen ikke «hold øje med skyen». Reglen er: sug støvet væk ved kilden, og luft dampen ud, så luften aldrig når det farlige leje.
§Flammepunktet — hvornår står dampen klar
Ved væsker er det dampen over væsken, der brænder — ikke væsken selv. Flammepunktet er den laveste temperatur, hvor væsken afgiver damp nok til, at dampen kan antændes.
Er flammepunktet lavere end temperaturen dér, hvor du står, står dampen klar hele tiden. En åben dunk benzin er derfor farlig, selv om der ikke er ild i nærheden.
Du finder flammepunktet i sikkerhedsdatabladet. På etiketten kan du læse det af faresætningen:
| Mærkning på etiketten | Flammepunkt | Begyndelseskogepunkt |
|---|---|---|
| H224 «Yderst brandfarlig væske og damp» | under 23 °C | højst 35 °C |
| H225 «Meget brandfarlig væske og damp» | under 23 °C | over 35 °C |
| H226 «Brandfarlig væske og damp» | fra og med 23 °C til og med 60 °C | — |
Reglerne deler væskerne i fire klasser efter flammepunktet. Klasse I, II og III er brandfarlige væsker. Klasse IV er brændbare væsker — de skal varmes meget op, før dampen kan tændes. Klassen bestemmer, hvor meget du må have stående, gennem oplagsenheder (OE).
| Klasse | Flammepunkt | 1 oplagsenhed svarer til |
|---|---|---|
| Klasse I | under 23 °C | 1 liter |
| Klasse II | fra og med 23 °C til og med 60 °C | 5 liter |
| Klasse III | over 60 °C og højst 93 °C | 50 liter |
| Klasse IV (brændbar væske) | over 93 °C og højst 370 °C | 250 liter |
- 01Hver klasse deles i underklasse 1 (ikke vandblandbar, fx benzin) og underklasse 2 (vandblandbar, fx acetone).
- 02Gasolie, dieselolie og let fyringsolie med flammepunkt over 55 °C og højst 60 °C regnes som klasse III, selv om tallet siger klasse II.
- 03Klasse I dækker også væsker, der varmes op til deres eget flammepunkt eller derover — og væsker med flammepunkt under 60 °C, når de forstøves.
§Zonerne — hvor tit er luften farlig
Kan der være brandfarlig gas, damp eller brændbart støv i luften, skal området deles op i zoner. Arbejdsgiveren skal samtidig lave et eksplosionssikringsdokument, hvor det står, hvad der er gjort ved risikoen.
Zonetallet fortæller kun én ting: hvor tit der er eksplosiv atmosfære. Jo lavere tal, jo oftere.
| Zone | Hvad er der i luften | Hvor tit er der eksplosiv atmosfære |
|---|---|---|
| Zone 0 | Gas, damp eller tåge | Hele tiden eller i lange perioder |
| Zone 1 | Gas, damp eller tåge | Jævnligt |
| Zone 2 | Gas, damp eller tåge | Sjældent og kortvarigt |
| Zone 20 | Brændbart støv | Hele tiden eller i lange perioder |
| Zone 21 | Brændbart støv | Jævnligt |
| Zone 22 | Brændbart støv | Sjældent og kortvarigt |
Et 20-tal foran betyder altså støv. Zone 0 er typisk inde i en tank over væskeoverfladen. Zone 20 er typisk inde i en silo, en cyklon eller et filteranlæg.
§I en zone er dit værktøj en tændkilde
I et zoneinddelt område skal værktøj, lamper, motorer og elinstallation være ATEX-godkendt til netop den zone. Godkendelsen står på udstyret. Er den der ikke, må udstyret ikke ind.
- 01Almindeligt elværktøj — motoren gnistrer indeni
- 02En mobiltelefon eller en almindelig lygte
- 03En vinkelsliber — den laver en gnistregn med vilje
- 04En almindelig støvsuger
- 05Et søm eller en sten i træet, der rammer klingen
Skal der laves varmt arbejde i en zone — svejsning, skæring, lodning, slibning — må det ikke ske uden en skriftlig arbejdstilladelse. Den beskriver, hvad der er gjort, før du tænder.
Ved varmt arbejde gælder resten af brandreglerne oveni. Flyt brandfarlige materialer mindst 10 meter væk. Er der aftalt brandvagt, skal vagten holde opsyn i mindst 1 time efter, at arbejdet er slut, og lave mindst 2 runderinger.
§Den anden eksplosion er den, der slår dig ihjel
Der ligger støv på bjælker, rør, hylder og lampeskærme i ethvert værksted, bageri og foderanlæg. Du ser det ikke, fordi du har set det hver dag.
Sker der en lille eksplosion et sted — i et filter, i en kanal, ved en maskine — ryster trykbølgen alt det liggende støv ned i luften på én gang. Nu er hele bygningen fyldt med en sky. Flammen fra den første eksplosion tænder den. Den anden eksplosion er mange gange kraftigere end den første.
Derfor er rengøring af de høje flader ikke pænhed. Det er selve den ting, der afgør, om en lille hændelse bliver til en katastrofe.
§Ryd op — men aldrig med trykluft og aldrig tørt
Blæs aldrig støv væk med trykluft. Du laver præcis den sky, hele modulet handler om — og du sender samtidig det fineste støv op i vejrtrækningshøjde. Fej heller ikke tørt.
- 01Sug støvet op. I et zoneinddelt område skal støvsugeren være godkendt til zonen.
- 02På bygge- og anlægsplads skal du bruge en H-mærket støvsuger. L-klasse må ikke bruges der.
- 03Gør fugtigt, hvor det kan lade sig gøre — men lad aldrig vådt slam tørre ind på gulvet. Sug det op, mens det er vådt.
- 04Tag de høje flader med: bjælker, rørføringer, kabelbakker, oven på skabe og maskiner.
En rigtig procesudsuger må bruges som udsugning på maskinen. En almindelig husstøvsuger eller en vandsuger må ikke.
§Hold luften ren: udsugning der virker
Fjern støvet dér hvor det bliver lavet. Sæt udsugningen på maskinen — ved klingen, ved borehovedet, ved slibesålen. Rumventilation fortynder kun; den fjerner ikke ved kilden.
Sug tæt på. En fri sugeåbning har næsten ingen kraft en håndsbred væk. Flyt mundstykket, hver gang du flytter dig.
Husk erstatningsluften. En udsugning kan kun trække den luft ud, der kan komme ind igen. Åbn spjæld eller tilluftventil, ellers hiver anlægget forgæves.
Du skal kunne se, at anlægget virker. Ventilationsanlæg skal have en kontrolanordning — en lampe, et manometer eller en flowvagt. Går den i rødt, stopper du arbejdet. Byggestøvsugeren skal på samme måde have en alarm, der siger til, når luftmængden bliver for lav.
Luften fra et fast procesventilationsanlæg skal ud i det fri, ikke tilbage i rummet eller ind i naborummet. Tjek at afkastet ikke sidder lige ved et vindue, en dør eller et friskluftindtag. Mobile støvsugere og luftrensere med certificeret filter må derimod gerne sende den rensede luft tilbage i rummet.
§Tanke, tromler og lukkede rum
«Tom» er ikke tomt. En tromle eller en tank, der har indeholdt brandfarlig væske, har damprester tilbage. Skærer eller svejser du i den, eksploderer resterne og river låget af. Det er en af de klassiske dødsulykker.
Beholderen skal renses og frigives, før der laves varmt arbejde på den. Det sker efter aftale og med skriftlig tilladelse — aldrig fordi den ser tom ud.
Mange dampe er tungere end luft. De lægger sig i bunden af en tank, en brønd, en kælder eller en udgravning og bliver liggende, selv om det lugter rent i hovedhøjde.
Brug aldrig ilt til at blæse støv af tøj, hår eller emner, og aldrig til at lufte ud. Iltberiget tøj kan antænde eksplosivt af den mindste gnist. Ilt må heller aldrig komme i kontakt med olie eller fedt.
§Hvis det sker
Har der været et smæld, et lille flammeglimt eller en pludselig sky, så behandl det som starten — ikke som slutningen. Der kan komme en eksplosion mere.
- 01Få mennesker ud først. Råb, og tag dem med dig.
- 02Ring 112, eller tryk på brandtrykket. Fortæl at der er støv, gas eller gasflasker på stedet.
- 03Luk døre efter dig, så branden begrænses.
- 04Sluk kun, hvis du kan gøre det uden fare — og stå med flugtvejen i ryggen.
- 05Hold andre væk. Lad ingen gå ind for at «lige tjekke».
Er en gasflaske blevet varmet op af branden, kan den eksplodere længe efter, at flammerne er væk. Bær den ikke ud, og køl den ikke selv. Gå væk, og lad beredskabet tage over.
§Før du går i gang
- 01Ved du, om du står i en zone? Hvilken?
- 02Er dit værktøj godkendt til den zone?
- 03Kører udsugningen, og viser kontrollampen grønt?
- 04Er der erstatningsluft, så udsugningen kan trække?
- 05Er de høje flader rene, så et smæld ikke ryster et støvlag ned?
- 06Står brandfarlige væsker i lukkede, mærkede beholdere — og kun dagens forbrug?
- 07Skal der varmt arbejde til? Så: skriftlig tilladelse, ryddet 10 meter, slukningsudstyr på plads og aftale om brandvagt.
§Oplæring i ATEX — det er et krav
Arbejder du i eller ved et område med risiko for eksplosiv atmosfære, skal du have oplæring og instruktion i det. Det står i ATEX-bekendtgørelsen. Oplæringen skal gentages, når der kommer nye forhold, nyt udstyr eller en ny arbejdsproces.
§Certifikat i varmt arbejde — kræves af forsikringen
Skal du selv lave varmt arbejde, skal du have certifikat i varmt arbejde. Det står ikke i en dansk lov — men forsikringsselskabet og bygherren kræver det, og uden det kan forsikringen sige nej til at betale for en brand. Certifikatet gælder i 5 år, og kurset varer mindst en dag med en praktisk slukningsøvelse.
“Jo lavere tal, jo oftere er der eksplosiv atmosfære.”
— Zoneinddelingen i ATEX-bekendtgørelsen