Sådan vælger du farver, der virker — ikke bare ser pæne ud
Farve er et af mediegrafikerens stærkeste virkemidler. Den styrer, hvad øjet trækkes mod, sætter stemning og kan signalere fare, ro, kvalitet eller leg, før et eneste ord er læst. Men farve, der vælges på fornemmelse alene, ender ofte rodet. Et grundlæggende kendskab til farvelære gør dine valg bevidste og forklarlige.
Farvecirklen ordner kulørerne, så man kan se deres indbyrdes forhold. Hver farve kan beskrives med tre egenskaber: kuløren (hvilken farve det er), mætningen (hvor ren eller grålig farven er) og lysheden (hvor lys eller mørk den er). Når du justerer en farve, er det næsten altid én af disse tre, du ændrer på.
Et farveskema bliver ofte roligere, hvis farverne har et bevidst forhold til hinanden i farvecirklen. Et par klassiske greb hjælper dig i gang:
Kontrast er ikke kun mørk mod lys. Du kan skabe kontrast med kulør, mætning, lyshed, størrelse og varme/kulde. Den vigtigste kontrast i de fleste designs er den mellem tekst og baggrund: er den for lav, bliver teksten svær at læse, uanset hvor pænt farveskemaet er.
En del af brugerne har nedsat farvesyn eller læser på dårlige skærme og i dårligt lys. Derfor må farve aldrig være den eneste bærer af et budskab — brug også form, tekst eller ikoner. Og sørg for tilstrækkelig lyshedskontrast mellem tekst og baggrund, så indholdet kan læses af så mange som muligt. Der findes anerkendte retningslinjer for tilgængelig kontrast, som du bør holde dine valg op imod.
Farver betyder ikke det samme overalt. En farve, der signalerer fest i én sammenhæng, kan signalere advarsel i en anden, og betydninger varierer mellem kulturer og brancher. Tænk derfor altid på, hvem der ser designet, og i hvilken sammenhæng — målgruppe og kontekst er mindst lige så vigtige som farvecirklen.
“Vælg ikke en farve, fordi du kan lide den — vælg den, fordi den gør det, budskabet har brug for.”
— Grundprincip i anvendt farvelære