Ernæring i praksis — kostens byggesten og den enkeltes behov

Det, der adskiller ernæringsassistenten fra mange andre i køkkenet, er forståelsen af ernæring. Du laver ikke bare mad — du laver den rigtige mad til den person, der skal spise den. Derfor er det vigtigt at kende kostens byggesten.

§Energi og næringsstoffer

Maden giver os energi og de stoffer, kroppen har brug for. De tre store energigivende næringsstoffer kaldes makronæringsstoffer: kulhydrater, fedt og proteiner. Derudover har kroppen brug for vitaminer og mineraler — mikronæringsstoffer — i mindre mængder, samt vand og fibre. En god kost rummer en passende balance mellem dem alle.

§Når behovet ændrer sig

Behovet for energi og næringsstoffer er ikke ens for alle. Et barn, en sportsudøver, en gravid og en svækket ældre har vidt forskellige behov. Sygdom kan øge behovet for fx protein og energi, mens nogen samtidig spiser meget lidt. Det er her, ernæringsassistentens viden bliver til praktisk mad: at få den rigtige ernæring ind i en portion, der passer til personen.

§Diæter med et formål

Diæter er ikke modeluner, men kost med et formål. Glutenfri kost er nødvendig for personer med cøliaki, sukker- og kulhydratbevidst kost hjælper personer med diabetes, og blød eller most kost gør det muligt for folk med tygge- og synkebesvær at spise sikkert. At forstå formålet bag en diæt gør, at du kan lave den rigtigt — og smagfuldt.

§Smag og trivsel hører med

Selv den mest korrekte kost gør ingen gavn, hvis den ikke bliver spist. Derfor er smag, duft og udseende en del af ernæringen i praksis. Måltidet er også en oplevelse og en god stund i en ofte svær hverdag — og en ernæringsassistent, der husker det, gør en stor forskel for andres trivsel.

“Den bedste kost er den, der både er rigtig og bliver spist.”

— Ernæringsfaglig grundregel