Opslagsværket for stillads: reglerne, lastklasserne, opstillingen og sikkerheden — forklaret så det kan bruges på pladsen.
Et fag med højde, frihed og fremtid
Stilladsmontøren bygger arbejdspladsen, alle andre håndværkere står på. Det er et fag med frisk luft, godt sammenhold i sjakket og en lav tærskel for at komme i gang — og samtidig et fag med ansvar, fordi sikkerheden hviler på, at stilladset er rejst rigtigt. Her er hvorfor du skal overveje faget.
Facade, modul, rør-og-kobling og rulle — hvad bruges hvornår
Der findes ikke ét stillads, men en håndfuld systemer, der hver løser sin opgave. Valget afhænger af bygningens form, hvor højt du skal op, hvor meget der skal bæres, og hvor hurtigt det skal gå. Her er de typer, du møder i praksis — og hvornår du vælger hvilken.
Sådan dimensioneres et stillads efter EN 12811
Hvor meget må der stå på et stilladsdæk, og hvor bredt skal det være? Det afgøres af to ting fra standarden DS/EN 12811-1: lastklassen, der sætter den tilladte vægt pr. m², og breddeklassen, der sætter dækkets bredde. Her er begge tabeller — og hvordan du vælger rigtigt til opgaven.
Midlertidige arbejdsplatforme i bygge og anlæg
Et stillads er en midlertidig konstruktion, der giver sikker adgang og en sikker arbejdsplatform i højden. Her er hovedbestanddelene, anvendelserne — og hvorfor området er så stærkt reguleret.
Arbejdstilsynets krav til opstilling, brug og nedtagning
Det danske regelgrundlag for stillads: byggepladsbekendtgørelsen, reglerne om tekniske hjælpemidler og AT-vejledningerne — plus arbejdsgiverens og opstillerens ansvar.
Spir, bjælker, diagonaler, dæk og rækværk — delene og deres mål
Stilladsets enkeltdele med de rigtige danske fagudtryk: søjler/spir, længde- og tværbjælker, diagonaler, dæk, konsoller, fodspindler og forankring — og hvad de hver især gør.
Sikker arbejdsgang fra fundament til demontage
Den sikre rækkefølge for at rejse og tage et systemstillads ned inden for leverandørens brugsanvisning — fra underlag og fodspindler til løbende forankring, rækværk og nedtagning i omvendt orden.
Kollektiv sikring først — personligt udstyr som sidste led
Prioriteringen mellem kollektiv og personlig faldsikring ved arbejde i højden, og kravene til udstyret. Sikring mod nedstyrtning kræves som udgangspunkt ved fald over 2 meter.
De geometriske sikkerhedskrav til arbejdsdækket
Kravene til rækværkets opbygning (håndliste, knæliste, fodliste), hvornår der skal være indvendigt rækværk, og hvor stor afstanden mellem dæk og facade må være.
Sådan sikres stilladset mod væltning og vindlast
Forankringens funktion, murankertyper og hvordan forankringskraft og -mønster afhænger af inddækning, højde og last — og hvorfor net og presenning øger kræfterne markant.
Sikker op- og nedstigning på stilladset
Kravene til adgangsveje på og til stilladset — trapper, lejdere/stiger og indvendig opstigning via lemdæk — så man kommer sikkert op og ned under hele brugsperioden.
Konsekvenser for last, forankring og vinterarbejde
Hvordan inddækning med net eller presenning øger vindlasten og dermed forankringskræfterne, hvornår vinterinddækning er påkrævet, og hvorfor stabiliteten skal genberegnes ved ændret inddækning.
Grønt og rødt stilladsskilt — godkendelse og kontrol
Skiltning af stilladser over 2 meter og løbende eftersyn: hvad grønt (klar til brug) og rødt (spærret) skilt betyder, hvad skiltet skal oplyse, og hvornår der skal efterses.
Opstiller, leverandør, bruger, projekterende og bygherre
Hvem har ansvaret for, at stilladset er forsvarligt indrettet og brugt? Fra stilladsopstilleren og leverandøren til brugerens arbejdsgiver og bygherren.
Lovpligtige krav, AMU-kurser og den 2-årige uddannelse
De lovpligtige uddannelseskrav for at opstille stillads og de tilgængelige kursusveje — med korrektion af den udbredte ‘3-dages’-misforståelse: systemstillads-kurset er 15 dage.
Hvad erstatter B.3.2 — og hvad ændrer sig for stilladsopstilleren?
Fra den 15. december 2025 og 1. januar 2026 trådte en ny, konsolideret AT-vejledning om bygge- og anlægsarbejde i kraft. Den erstatter bl.a. den gamle AT-vejledning B.3.2 om opstilling og brug af stilladser. Her er, hvad du som stilladsopstiller skal vide om ændringerne.
Lastklasse 4, 5 og 6 — beregning af delareal og tilladt koncentreret last
Tunge lastklasser (4–6) giver mulighed for et forhøjet delareal, der kan bære langt mere end den jævnt fordelte last antyder. Men der er en formel for det — og den skal man kende, for ikke at overbelaste eller undervurdere stilladset. Her er princippet med et gennemregnet eksempel.
Sådan vurderer du om stilladskomponenter må bruges eller skal ud
Hvert enkelt stilladskomponent bærer sin del af den samlede konstruktion. En revnet søjle, en deformeret bjælke eller et halvt fortæret stilladsplanke kan koste liv. Her er kriterierne for at kassere komponenter — og kulturen for at gøre det konsekvent.
Fra håndværkets midlertidige stillads til normeret og certificeret fag
Stillads har altid været en forudsætning for byggeriet — den midlertidige arbejdsplatform, alle andre fag står på. Vejen fra håndværkets løse rør og brædder til nutidens normerede systemstillads er gået gennem standardisering, lovkrav om uddannelse og en konsolidering af Arbejdstilsynets regler. Her er hovedtrækkene, med vægt på de fakta vi kan dokumentere.