Sele, line og ankerpunkt

Selen er det sidste, der er tilbage. Rækværket kunne ikke sættes op. Nettet kunne ikke hænges. Så står du med en sele, en line og et sted at hægte den fast.

Tre ting skal passe sammen, før det virker. Ankerpunktet skal kunne holde. Linen skal være kort nok. Og der skal være luft nok under dig. Mangler bare én af dem, standser udstyret dig ikke.

Her lærer du at sætte systemet rigtigt op, at regne frihøjden ud, og at have redningen på plads inden nogen går op.

§Selen kommer sidst — også når I planlægger

Personlig faldsikring er ikke førstevalget. Det er sidste udvej. Rækkefølgen ligger fast.

• 01Kan arbejdet laves nede på jorden? Så lav det dernede.
• 02Kan I sætte rækværk, stillads, lift eller net op? Så gør det — det dækker alle på pladsen.
• 03Først når intet af det kan lade sig gøre, går I op i sele og line.

På en byggeplads skal der som udgangspunkt sikres mod nedstyrtning fra 2 meter og opefter. På tage gælder der egne grænser — dem finder du i AT-vejledning 2.4.2.

Er faldet ekstra farligt, skal du sikre uanset højden. Det gælder fx fald ned i vand, ned på spidse armeringsjern, ned i en maskine der kører, eller ud i trafikken.

§Selen

Kun en helkropssele må standse et frit fald. Den hedder EN 361 på mærkatet. Remmene fordeler rykket ud på lår, hofte og skuldre, så kroppen ikke tager det ét sted.

Faldstoppet hægtes i D-ringen bag på ryggen, mellem skulderbladene. Ringene i siden er ikke til faldstop. De er kun til at støtte dig, mens du står fast.

Tjek selen hver gang du tager den på

• 01Se remmene efter: snit, flænger, brandmærker og slid.
• 02Se på syningerne: løse eller flossede tråde betyder kassation.
• 03Prøv spænderne: de skal lukke helt og holde.
• 04Læs mærkatet: standard og dato skal kunne læses.
• 05Stram benremmene: du skal lige kunne få en flad hånd ind — ikke en knytnæve.

§Linen og falddæmperen

Linen forbinder dig med ankerpunktet. Falddæmperen sidder på linen og bremser dig blødt, så kroppen ikke tager hele rykket.

Line, falddæmper og koblinger må tilsammen højst måle 2 meter. Det er hele stykket målt fra ende til ende — ikke bare snoren.

Uden falddæmper tager kroppen hele rykket. Med falddæmper trækker en syning sig ud som en harmonika. Kraften på kroppen holdes nede omkring 6 kN. Ved prøvning må selve bremselængden højst være 1,75 meter — det er den strækning, dæmperen bruger på at få dig stoppet.

Faldblok, når du skal kunne bevæge dig

Skal du op og ned ad en stige eller frem og tilbage på et fladt tag, er en fast line for kort. Så bruger du en selvoprullende faldblok, EN 360.

Blokken virker som en bilsele. Den ruller ud og ind, mens du arbejder, og låser ved et ryk. Den skal hænge over dig og bruges lodret, hvis der ikke står andet i brugsanvisningen.

Karabinen og glidesystemet

Karabinen hedder EN 362 og skal låse automatisk — skruelås eller trelås. En krog, der springer op ved et enkelt tryk, hører ikke til i et faldsikringssystem.

Klatrer du på en stige eller en mast med skinne eller ankerline, bruger du et glidesystem, EN 353-1 eller EN 353-2. Løberen skal vende rigtigt og passe præcis til den skinne eller line, den er lavet til. Bland aldrig fabrikater.

§Ankerpunktet

Ankerpunktet er det sted, du hægter dig fast. Det skal kunne optage mindst 12 kN. Det svarer til cirka 1.200 kg, der river i ét punkt på én gang.

Det skal sidde højere end dig, helst lige over hovedet. Og du må ikke gå mere end cirka 30 grader ud til siden.

Går du længere ud, falder du ikke lige ned. Du svinger som et pendul ind i det første, du møder — en søjle, en mur eller en kant.

Faste ankerpunkter på en bygning skal efterses efter leverandørens anvisning. En øjebolt, der har siddet ude i vejr og vind i mange år, er ikke stærk bare fordi den stadig sidder der.

§Faldfaktor: ankerpunktets højde afgør, hvor hårdt det går ud over dig

Faldfaktor er et tal for, hvor langt du falder i forhold til linens længde. Jo lavere ankerpunktet sidder, jo længere falder du, før linen overhovedet strammer.

Med ankerpunktet ved fødderne og en 2 meter line falder du 4 meter frit, før falddæmperen begynder at trække ud. Med ankerpunktet over hovedet er faldet kort, og rykket er til at holde ud.

§Frihøjde: er der luft nok under dig?

Udstyret bremser dig ikke på et øjeblik. Det bruger meter på det. Er der ikke meter nok under dig, rammer du jorden, mens systemet stadig er i gang med at bremse.

Læg sammen, hvad faldet bruger:

• 01Linen med falddæmper — op til 2 meter.
• 02Falddæmperens bremselængde — op til 1,75 meter.
• 03Din egen krop nedenunder D-ringen.
• 04En sikkerhedsmargen, så du ikke lige akkurat strejfer jorden.

Med en 2 meter line og falddæmper skal der typisk være omkring 6 meter frit under ankerpunktet. Står du 4 meter over et betongulv, når du gulvet først. Udstyret virker fint — det er rummet, der mangler.

De præcise tal står i brugsanvisningen til netop dit udstyr. Læs dem. To faldblokke fra to fabrikanter bremser ikke ens.

§Redningsplanen skal ligge klar, før nogen går op

At standse faldet er kun det halve arbejde. Bagefter hænger der et menneske i luften.

Bruger I faldstoppende udstyr, skal der være en plan for, hvordan I får ham ned igen. Planen skal være lavet på forhånd — ikke fundet på, mens han hænger.

• 01Hvem opdager, at han hænger? Nogen skal kunne se ham eller høre ham.
• 02Hvem henter grejet, og hvor ligger det? Det skal ligge på pladsen — ikke i bilen langt væk.
• 03Hvem har prøvet at bruge nedfiringsudstyret før?
• 04Hvem ringer 1-1-2, og hvem tager imod ambulancen ved indkørslen?

Hænger man stille i en sele, klemmer benremmene blodet af i benene. Det kaldes hængetraume. En person, der hænger — og især en der er bevidstløs — skal ned hurtigst muligt.

Når han er nede, så læg ham ned og bliv hos ham. Fortæl ambulancefolkene, at han har hængt i en sele. Det ændrer, hvad de kigger efter.

Til selve redningen bruges der andet grej end til at standse faldet: en redningssele EN 1497 og nedfiringsudstyr EN 341. En almindelig faldsele er ikke lavet til at hænge længe i.

§Sele i lift?

I en bomlift skal du bruge sele med kort line, hægtet i liftens eget ankerpunkt i kurven. Rammer bommen noget, kan kurven slynge dig ud over rækværket.

Hægt aldrig i bygningen. Kører liften væk under dig, hænger du fast i muren.

I en sakselift står du bag et rækværk, og der bruges normalt ikke sele. Følg altid brugsanvisningen for netop den lift, du står i.

§Efter et fald er udstyret brugt op

Har udstyret standset et fald, skal det ud af brug. Også selvom det ser helt fint ud.

Falddæmperen er trukket ud og kan ikke bremse en gang til. Tråde i selen og linen kan være revet over inde i vævet, hvor du ikke kan se det. Mærk udstyret tydeligt, og læg det væk, så ingen tager det med op igen.

§Eftersyn

Du tjekker selv udstyret, hver gang du tager det på. Derudover skal en sagkyndig efterse det efter leverandørens anvisning — normalt mindst hver 12. måned. Eftersynet skal skrives ned.

Den sagkyndige er ikke bare en erfaren kollega. Det skal være en, leverandøren har lært op i netop det udstyr, I bruger.

§Du skal have instruktion, før du går op

Din arbejdsgiver skal ikke bare udlevere selen. Han skal lære dig at bruge den. Det er hans pligt, og han skal kunne dokumentere, at det er sket.

• 01Hvor du må hægte dig fast på netop denne opgave.
• 02Hvor meget frihøjde der er under dig.
• 03Hvad redningsplanen går ud på, og hvor grejet ligger.
• 04Hvordan du tjekker udstyret, og hvem du afleverer det til, hvis det er skadet.

Har du ikke fået det at vide, så spørg — inden du går op. Et faldsikringskursus er ikke et lovpligtigt certifikat, men oplæringen er et krav. Branchen anbefaler, at man frisker den op med nogle års mellemrum.

§Kort fortalt

• 01Selen er sidste udvej. Rækværk, stillads og net kommer først.
• 02Kun en helkropssele efter EN 361 må standse et fald.
• 03Line med falddæmper og koblinger: højst 2 meter i alt.
• 04Ankerpunkt: mindst 12 kN, over hovedet, højst cirka 30 grader ud til siden.
• 05Frihøjde: typisk omkring 6 meter frit under ankerpunktet.
• 06Redningsplan og redningsgrej ligger klar, før nogen går op.
• 07Udstyr der har standset et fald, kommer aldrig op igen.