T-stykke og lateral

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

Lige T-stykke: et lige hovedrør med en lodret gren, der står 90° på hovedrøret. Grenens ende er saddelskåret, så den slutter tæt om hovedrørets runde overflade.

Aftrækninger og forgreninger på runde kanaler i ventilation, og på procesrør hvor en sidegren skal tappe af eller føde ind på en gennemgående hovedstreng.

VVS-energi (ventilationstekniker) og teknisk isolatør — aftrækninger og forgreninger på runde kanaler; smed/metalsmed på procesrør.

Galvaniseret spiroplade 0,5–1,5 mm til ventilation; rustfri 1.4301 til proces og fødevarer.

Kilde: Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback). Ventilation: DS 447:2021 + BR18 §§ 420–452 (src/lib/vvs/artikler.ts). Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4.

Parallel-linje-metoden

Til cylindriske/prismatiske dele hvor alle generatricer er parallelle (rør, lige kanaler, gjæringer).

Tegn et tværsnit (en cirkel for rør) og del omkredsen i lige store dele (klassisk 12 — ur-metoden). Træk lodrette stationslinjer ned fra hvert delepunkt, og afsæt ved siden en udrullet grundlinje lig omkredsen (π·d), delt i samme antal. Overfør hver generatrices sande længde fra opstalten ud på dens stationslinje, og forbind toppunkterne med en jævn kurve. Det er det flade mønster.

Hoved-Ø — Hoveddiameter

Det gennemgående hovedrørs udvendige diameter i mm — bestemmer saddel-kurvens krumning som grenen skal skæres efter.

Gren-Ø — Grendiameter

Sidegrenens diameter i mm. Grundlinjen i mønstret er grenens omkreds π·d, og kun grenen saddelskæres.

Hovedlængde — Hovedrørets længde

Hovedrørets længde langs aksen i mm — afsætningen af selve hovedcylinderens kappe.

Grenlængde — Grenens længde

Grenrørets længde i mm fra den fri ende ned til hvor den møder hovedrøret (målt langs grenens akse).

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn grenrørets tværsnit som en cirkel med grenens diameter, og del omkredsen i 12 lige store dele (klokke-metoden 1–12).
2. 02Tegn ved siden grundlinjen lig grenens omkreds π·d, og del den i de samme 12 dele; rejs en lodret stationslinje op fra hvert delepunkt.
3. 03Tegn hovedrøret i opstalt (en cirkel med hoveddiameteren) der hvor grenen rammer, så du kan aflæse hvor højt hver generatrix støder mod hovedrørets bue.
4. 04For hver af de 12 stationer måles den sande længde fra grenens fri ende ned til hovedrørets overflade, og målet sættes af på den tilsvarende lodrette stationslinje.
5. 05Forbind toppunkterne med en jævn, bølget kurve — det er saddel-snittet hvor grenen møder hovedrøret.
6. 06Tegn grenens fri ende som en ret linje i toppen, læg fals/sammenlægskant til langs den ene side, og klip mønstret ud.
7. 07Rul mønstret til et rør og kontrollér saddel-kurven mod hovedrøret før falsning.

Sømmen kan flyttes rundt om grenen via klokkemålet. Læg den øverst eller på siden (kl. 12 eller kl. 3) frem for nederst (kl. 6), så samlingen ikke ligger i bunden hvor den ellers ville samle og slippe vand igennem.

• ·Hullet i hovedrøret er hverken en cirkel eller en ellipse: X = a·cos φ, Y = R_m·arcsin((a/R_o)·sin φ). Ellipse-tilnærmelsen holder kun for a/R_o < 0,3.
• ·Deler du omkredsen i for få stationer, bliver mønstret for lille: korden er kortere end buen. 12 dele er nok til pap, men til plade skal antallet højt (relativ mangel ≈ π²/6N²).
• ·Grenens søm kan flyttes rundt via klokkemålet — læg den væk fra vandets løb og et sted, der er nemt at svejse/nitte.

21 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Avancerede felter

Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Brandmodstand er IKKE dækket. Brandspjæld og brandklassificerede kanaler er certificeret udstyr (EN 15650, prøvet efter EN 1366-1) og må ikke fremstilles efter denne figur.
• En afgrening svækker hovedrøret. Ligamentet κ trykkes som geometrisk tal, men hvor lille det må blive, og hvornår der skal forstærkes, står i EN 13480-3 (metalliske rørsystemer) hhv. EN 13445-3 (trykbeholdere) — figuren leverer geometri, ikke styrkeberegning.
• Certificerede aftræks- og skorstensrør (EN 1856-1 / EN 1856-2) er typegodkendt udstyr og må ikke fremstilles efter denne figur.
• Fugeforberedelsen i lateralens spidse kværk er et svejsefagligt valg, ikke et geometrisk. Ved θ under ca. 60° kræver den en kvalificeret svejseprocedure efter EN ISO 15609 / EN ISO 15614 — figuren tegner snitkurven, ikke fugegeometrien.
• Tæthedsklassen på en ventilationskanal (EN 12237 for runde kanaler, klasse A–D) afhænger af sømmens udførelse, tætningsmiddel og montage — ikke af udfoldningen. Klassen skal aftales, ikke udledes.
• Hygiejnisk udførelse følger EHEDG's principper (set-in, gennemsvejst, dead leg ≤ 2·d_i). De erstatter ikke en godkendelse efter forordning (EF) 1935/2004 eller en HACCP-vurdering.
• Snitkurven regnes på grenens NEUTRALE fiber mod den flade montagevalget udpeger. Yderfladens og neutralfiberens snitkurver er ikke ens; forskellen er af størrelsen t/2 og forsvinder i tilpasningsfugen — men den er der.
• Isoleringskappens diametre er målt OVER isoleringen. Isoleringstykkelse, dampspærre og kondensrisiko er ikke en del af denne figur.