Studs i kappe

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En studs (afgrenings-rør) der gennembryder en cylindrisk kappe i en skrå vinkel. Hvor studsens runde rør møder kappens runde flade, opstår en buet skæringslinje — et saddel-snit.

Tilslutninger på tanke og beholdere — studse til rør, ventiler, mandehuller og instrumenter. Et klassisk udfoldnings-stykke, fordi to cylindre skærer hinanden i en rumlig kurve.

Smed, industritekniker og skibsmontør — studse til rør, ventiler, mandehuller og instrumenter på tanke og beholdere.

Kappe- og studsplade 2–8 mm i samme materiale; rustfri 1.4301/1.4404 i proces og fødevarer.

Kilde: Fremstillingsfælder: docs/PLAN-UDFOLDNINGSBIBLIOTEK.md §9.2/§4. Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback).

Parallel-linje-metoden

Til cylindriske/prismatiske dele hvor alle generatricer er parallelle (rør, lige kanaler, gjæringer).

Tegn et tværsnit (en cirkel for rør) og del omkredsen i lige store dele (klassisk 12 — ur-metoden). Træk lodrette stationslinjer ned fra hvert delepunkt, og afsæt ved siden en udrullet grundlinje lig omkredsen (π·d), delt i samme antal. Overfør hver generatrices sande længde fra opstalten ud på dens stationslinje, og forbind toppunkterne med en jævn kurve. Det er det flade mønster.

Kappe-Ø — Kappe-diameter

Den gennembrudte cylinders diameter i mm. Kappens krumning bestemmer formen på saddel-snittet i bunden af studs-mønstret.

Studs-Ø — Studs-diameter

Studs-rørets diameter i mm. Sætter studsens omkreds (π·studs-Ø) = bredden på det udrullede studs-rektangel.

Studs-højde — Studs-højde

Studs-rørets længde fra kappens flade og udad i mm. Bliver den maksimale højde på studs-mønstret før saddel-snittet trækkes fra.

° — Studs-vinkel

Studsens hældning i grader fra vandret. Jo skråere studsen sidder, jo mere asymmetrisk bliver saddel-snittet.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Tegn studsens tværsnit (en cirkel = studs-Ø) og del omkredsen i 12 lige store dele — ur-metoden — og nummerér generatricerne 1–12.
2. 02Afsæt ved siden en udrullet grundlinje = π·studs-Ø, delt i samme 12 dele, og rejs en lodret stationslinje fra hvert delepunkt.
3. 03Tegn opstalten af studsen mod kappen og find for hver af de 12 generatricer dens sande længde fra studs-ende ned til skæringen med kappens buede flade (saddel-snittet).
4. 04Overfør hver generatrices sande længde ud på dens stationslinje i mønstret.
5. 05Forbind de 12 endepunkter med en jævn kurve — det giver studsens saddel-formede nederste kant; den øverste kant er studs-højden.
6. 06Skær mønstret ud med en limflap langs den ene søm, rul til et rør og lim sømmen.
7. 07Pas studsens saddel-kant mod hullet i kappen og lim/svejs hele vejen rundt.

Sømmen kan flyttes rundt om studsen med klokkemålet. Læg sømmen øverst eller på siden — væk fra studsens lavpunkt — så samlingen afviser vand og bliver nem at komme til.

• ·Hullet i hovedrøret er hverken en cirkel eller en ellipse: X = a·cos φ, Y = R_m·arcsin((a/R_o)·sin φ). Ellipse-tilnærmelsen holder kun for a/R_o < 0,3.
• ·Forstærkningspladen er en CYLINDERFLIG (en cirkel skåret fladt bliver en ellipse efter valsning), ikke en flad ring — den valses til R_o + t_pad/2.
• ·Ligament-vagt ved store gennemføringer: κ = s/(π·R_m) skal helst være over 0,30, ellers svækkes kappen for meget.

15 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Avancerede felter

Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren beskriver en ATMOSFÆRISK beholder eller et trykløst rør. Den er ikke en trykberegning: beholdere over PED 2014/68/EU's klassegrænser er certificeret udstyr og skal dimensioneres efter EN 13445.
• Forstærkningspladens arealforhold ρ er GEOMETRI — det bortskårne tværsnit mod pladens. Den krævede tykkelse følger af en trykberegning efter EN 13445-3, og hverken studsvæggens eller svejsehøjenes bidrag er regnet med. Tallet er en nedre, konservativ vurdering.
• Ligament-grænserne κ ≥ 0,30 og κ ≥ 0,50 er en geometrisk vagt mod at kappen bliver gennemhullet. De erstatter ikke en styrkeberegning, og de gælder ikke for tryk-, vind- eller vakuumlast.
• Svejsedata — fugeform, elektrode, forvarmning, lagopbygning og prøvning af sadelsømmen — er ikke dækket. En gennemsvejst set-in-samling i tykvægget gods kræver en svejseprocedure (WPS) efter EN ISO 15614.
• Isoleringskapper (tronion) er ikke trykbærende, men de er en del af en isoleringsopbygning: dampspærre, afstandsholdere og vandafvisende overlæg hører til isoleringsfaget og er ikke i figuren.
• Rundsømmene mod resten af beholderen ligger uden for emnet. Kappeudsnittets to endekanter er erklæret skarpe; skal de bære en søm, hører emnet til figuren «Tank og beholder».
• Studsens frie ende leveres uden kanttillæg. En opkravning eller sik på en rund rand er krympning (ε = −b/r_n) og ikke bukning — kantpressens bukketillæg gælder ikke der.