Flad plade, flange og rondel

Fladen er udviklebar, og mønstret er regnet i lukket form. Skæres emnet efter tegningen, passer det — hele usikkerheden ligger i K-faktoren, som er materialets og maskinens, ikke geometriens.

Målene tastes som udvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.

En flad plade-ring (flange) med centerhul og en boltcirkel af jævnt fordelte bolthuller midt mellem indre og ydre kant. Et plant emne — mønstret er den sande kontur i 1:1.

Rør- og kanalflanger, blindflanger og monteringsringe der boltes mod en modflange med pakning. Standard-opmærkningsøvelse i deleling af en boltcirkel.

Smed, VVS-energi og industritekniker — rør- og kanalflanger, blindflanger og monteringsringe, der boltes mod en modflange med pakning.

Stål S235 eller rustfri 5–20 mm; skæres/brændes og bores. Boltcirkel efter modflangens standard.

Kilde: Bærende stål: EN 1090 (smede-artikel i src/lib/skoler/indhold/data.ts + kilder.ts). Materialer/tykkelser: src/lib/kasse/materialer.ts (DIN 6935 for stål; massefylder og handelstykkelser; springback).

Direkte aftegning (allerede plan)

Delen er allerede flad — mønstret er bare den sande kontur i 1:1.

Aftegn konturen direkte i fuld størrelse fra målene: centerlinjer, radier og hulplaceringer afsættes med passer og vinkel. Ingen udrulning er nødvendig — kun nøjagtig opmærkning før udskæring.

Ydre Ø — Ydre diameter

Flangens yderdiameter (mm) — den ydre rand af pladeringen.

Indre Ø — Indre diameter (centerhul)

Diameter på centerhullet (mm), typisk svarende til rørets gennemløb. Klampes altid mindre end den ydre.

Tykkelse — Plade-/godstykkelse

Flangepladens tykkelse (mm). Påvirker ikke det plane mønster, kun emnets dybde.

Antal bolte — Antal bolthuller

Hvor mange huller der fordeles jævnt på boltcirklen. 0 = ren ring uden bolthuller.

Bolt-Ø — Bolthul-diameter

Diameter på hvert bolthul (mm). Klampes så hullerne holder sig inden for godset mellem centerhul og yderkant.

Trin for trin med passer og vinkel — i pap først, i plade bagefter.

1. 01Afsæt centrum og slå med passer den ydre cirkel (ydre Ø) og centerhullet (indre Ø) om samme centrum.
2. 02Slå boltcirklen midt imellem: dens radius = (ydre radius + indre radius) ÷ 2.
3. 03Del boltcirklen i 'antal bolte' lige store dele (360° ÷ antal) startende fra en centerlinje, og afsæt et hulcentrum i hvert delepunkt.
4. 04Slå hvert bolthul (bolt-Ø) med passer om sit hulcentrum.
5. 05Kontrollér at hullerne sidder symmetrisk om centerlinjen, og skær yderkontur, centerhul og bolthuller ud i 1:1.

Ved lige antal bolte ligger hullerne parvis over for hinanden — læg ofte to huller om en vandret eller lodret centerlinje, så flangen passer kønt mod modflangen. Kørn hulcentrene før boring, så passeren ikke vandrer.

• ·Ren flad plade i 1:1 — mønstret er den sande kontur; boltcirklen deles i lige store buer med passeren.
• ·Bruges ringen som løfteøje/ophængsplade, er WLL certificeringspligtig (EN 1090) — værktøjet leverer KUN geometrien, ikke bæreevnen.
• ·Bolthullerne skal ligge midt mellem indre og ydre kant (mellem pakning og kant), ellers holder flangen ikke tæt.

25 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.

Avancerede felter

Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.

Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.

Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.

• Figuren tegner GEOMETRI. Den dimensionerer ikke: bæreevne, kanttryk ved boltene, udrivning af godset mellem hul og kant og pladens udbøjning er ikke beregnet. Skal pladen BÆRE, hører beregningen under EN 1993-1-1/-1-8 (stålkonstruktioner), og en bærende byggevare desuden under EN 1090 med CE-mærkning, udførelsesklasse (EXC) og svejsekoordinering.
• Bruges ringen som løfteøje/ophængsplade, er WLL certificeringspligtig (EN 1090) — værktøjet leverer KUN geometrien, ikke bæreevnen. Løftegrej (øjebolte, løftebeslag, stropper, kroge) er CERTIFICERET udstyr med krav om WLL-mærkning, sporbarhed og prøvning efter maskindirektivet 2006/42/EF. Et emne fra denne figur må ikke bruges til at løfte i.
• Boltcirkel-Ø, antal bolte, hul-Ø og hullernes frigang (d₀ − d) er INPUT fra modflangens standard (EN 1092-1 for rørflanger, ASME B16.5, eller leverandørens datablad). Værktøjet tegner det du taster og opfinder ingen af tallene — slå dem op hos leverandøren.
• Trykbærende flanger, blindflanger og dæksler er trykbærende udstyr og hører under PED (2014/68/EU) med EN 13445 som harmoniseret standard. Godstykkelse, pakningskraft og boltmoment beregnes DÉR, ikke her.
• Kantafstand (1,5·d ved skæring, 2·d ved stansning), ligament (≥ 1·d, helst ≥ 2·d) og mindste stansbare hul (Ø ≥ t) er VÆRKSTEDSPRAKSIS, ikke standarder. Kilden til stansefaktoren er repoets NITTE_REGLER, som selv er mærket «ikke standardbelagt». Til en bærende boltsamling gælder EN 1993-1-8 tabel 3.3 i stedet, og den er strengere på kapaciteten end på afstanden.
• Konturen i mønstret og i DXF'en er NOMINEL. Snitbredden er ikke trukket fra: uden kerf-kompensation på maskinen bliver emnet én snitbredde for lille og hvert hul én snitbredde for stort. Ved plasma i 20 mm plade er det 3,6 mm.
• Overfladebehandling, korrosionsklasse og pladens planhed efter skæring er ikke dækket. Store tynde plader og smalle ringe slår sig af varmen fra snittet og skal rettes op — det er en efterbehandling, ikke en tolerance.