Sådan virker elevløn, overenskomst og vilkårene som faglært — uden tom snak om beløb
En af de store fordele ved en erhvervsuddannelse er, at du tjener penge, mens du lærer. Som tarmtekniker-elev får du elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft — og det gælder både, når du er på lærepladsen, og når du er på skoleophold. Her får du fat i, hvordan det hænger sammen, så du ved, hvad du skal kigge efter i din kontrakt.
Elevløn er den løn, din arbejdsgiver betaler dig, mens du er i lære. Den er typisk lavere end en faglærts løn, fordi du stadig er under oplæring og endnu ikke yder fuldt udlært arbejde. Til gengæld stiger den som regel undervejs i forløbet: jo længere du er nået, jo mere kan du, og det afspejler lønnen. Tankegangen er, at din værdi for virksomheden vokser, i takt med at dine færdigheder gør.
Din elevløn og dine vilkår er ikke noget, den enkelte virksomhed finder på alene. De aftales mellem arbejdsgiverne og fagforbundet i branchen via en overenskomst. Overenskomsten sætter mindstesatser, regler for arbejdstid, tillæg og en række andre forhold. Det betyder, at du som elev har en aftalt bund at stå på — og det er værd at kende, før du skriver under.
På grundforløbet er du ikke nødvendigvis ansat endnu. Har du ikke en uddannelsesaftale, kan du i stedet være berettiget til SU efter de almindelige regler, hvis du opfylder betingelserne. Får du derimod en aftale med en virksomhed, følger elevlønnen med fra aftalens start. Det kan derfor betale sig at få lærepladsen på plads tidligt.
Når du har bestået svendeprøven, er du faglært tarmtekniker — og det rykker dine vilkår. Som udlært er du ikke længere på elevløn, men aflønnes som faglært efter den gældende overenskomst på arbejdspladsen. Et svendebrev er samtidig et stærkt kort, fordi faget er lille og efterspørgslen efter folk, der kan håndværket, er reel.
“Reglen er enkel: kend din overenskomst, læs din kontrakt, og spørg fagforeningen, hvis noget er uklart — det er din ret.”