Keramik, legeringer, akryl og maskinerne, der former dem
På laboratoriet er materialeforståelse din vigtigste viden. Hvert materiale har sine styrker, svagheder og krav til håndtering, og valget afhænger af, hvad erstatningen skal bruges til. At kende materialerne er at kunne levere arbejder, der både holder og ser godt ud.
Dentalkeramik er det materiale, der bedst efterligner en naturlig tand, fordi det har dybde og en let gennemsigtighed, ligesom emaljen. Det bruges til kroner og facader, hvor det æstetiske er vigtigt. Keramik er hårdt og slidstærkt, men kan være sprødt og kræver omhyggelig håndtering og korrekt brænding i ovn. Moderne højstyrkekeramik bruges også, hvor der kræves stor styrke.
Metallegeringer bruges til kroner, broer og som underbygning under keramik. Ædelmetal-legeringer med guld er traditionelle og velegnede, fordi de er holdbare og bearbejdes godt. Der findes også uædle legeringer. Metal er meget stærkt og bruges, hvor styrke vejer tungere end æstetik, eller som kerne, keramik lægges uden på.
Akrylplast (PMMA) er hovedmaterialet i proteser. Det kan farves som tandkød og tænder, er forholdsvis let at arbejde med og kan repareres og tilpasses. Plast bruges også til midlertidige erstatninger og skinner. Det er mindre slidstærkt end keramik og metal, men uundværligt til netop proteser og foreløbige løsninger.
| Materiale | Bruges typisk til |
|---|---|
| Dentalkeramik | Kroner og facader, hvor det skal se naturligt ud. |
| Højstyrkekeramik | Kroner og broer, hvor der kræves styrke og æstetik. |
| Ædelmetal-legering | Kroner, broer og kerne under keramik. |
| Akryl (PMMA) | Hel- og delproteser, midlertidige løsninger, skinner. |
Laboratoriet er fyldt med specialudstyr. Brændeovne hærder og glaserer keramik ved høje temperaturer. Støbeudstyr smelter og former metal. Fræsemaskiner og 3D-printere er hjertet i den digitale arbejdsgang og fremstiller emner ud fra dit CAD-design. Dertil kommer en lang række håndredskaber til formgivning, slibning og polering.
På den moderne arbejdsstation er computeren et lige så centralt redskab som ovnen. Scanner, CAD-software og fræser/printer arbejder sammen i en digital kæde. Du skal kunne betjene softwaren, forstå filformaterne og vide, hvordan dit design oversættes til et fysisk emne. Det digitale erstatter ikke materialeviden – det kræver, at du forstår både skærmen og materialet.