Spring til indhold

Vindzoner på fladt tag: rand og hjørner

Beregn zonemålet e og bredden af rand- og hjørnezoner

Vindsuget er størst i tagets rand- og hjørnezoner, og dér skal tagpap og isolering fastgøres tættere. DS/EN 1991-1-4 deler flade tage i zoner ud fra målet e = min(b; 2h), hvor b er bygningens bredde på tværs af vinden og h er højden. Beregneren finder zonebredderne — den erstatter ikke en fuld vindlastberegning med formfaktorer og peakhastighedstryk.

1,2m
Zonemål e12 m
Hjørnezonens udstrækning langs kanten (e/4)3 m
3D …

e = min(b; 2h) (DS/EN 1991-1-4, figur 7.6 for flade tage)

Rand- og hjørnezonerne (F og G) ligger i en stribe med bredden e/10 fra tagkanten; hjørnezone F strækker sig e/4 langs kanten fra hvert hjørne

I zone F/G er sugformfaktorerne numerisk størst (skarp tagkant: cpe,10 ned til −1,8 i F), derfor tættere fastgørelse dér.

Zonerne beregnes for hver vindretning. Fastgørelsesplanen (antal befæstigelser pr. m² i midte/rand/hjørne) skal komme fra leverandør eller statiker.

Resultatet er vejledende og et hjælpeværktøj til overslag og læring. Det erstatter ikke projektering, gældende normer og lovgivning eller en autoriseret fagpersons konkrete vurdering. Kontrollér altid mod kilden (DS/EN 1991-1-4 (figur 7.6)) og de faktiske forhold på opgaven. Se kilder & forbehold.