Som tagdækker løser du en af byggeriets mest grundlæggende opgaver: at holde vand ude. Et tæt tag er forudsætningen for, at en bygning kan bruges, og faget har udviklet sig i takt med, at materialer og byggestil har ændret sig.
Uanset tid og sted har et tag haft samme formål: at beskytte mod regn, sne og vejr. Det, der har ændret sig, er materialerne og teknikkerne. I dag arbejder tagdækkeren især med tagpap, folier og lignende materialer, der skaber en tæt overflade.
I takt med at flade tage og tage med lav hældning er blevet mere almindelige, er behovet for tætte membraner vokset. På disse tage kan vand ikke bare løbe af; her skal hele fladen være vandtæt uden samlinger, hvor vand kan trænge ind.
| Udvikling | Hvad det betød |
|---|---|
| Skrå tage med naturmaterialer | Vand ledes af via hældning og overlæg |
| Tagpap (bitumen) | Tæt membran, velegnet til flade og lavthældende tage |
| Folier og kunststoffer | Fleksible, tætte membraner som alternativ til pap |
| Moderne fladt byggeri | Stigende behov for fagligt udført, vandtæt tagdækning |
Tagdækkeren arbejder primært med tagpap, der er baseret på bitumen, og med folier. Disse materialer er ideelle til flade tage eller tage med meget lav hældning, fordi de kan danne en sammenhængende, vandtæt flade.
En tagdækker lægger tagpap, folie, plast eller andre kunstmaterialer på alle slags bygninger og arbejder med både flade og skrå tage. Faget rummer både nye tage, reparation og vedligeholdelse.
“Et tæt tag er noget, alle tager for givet, lige indtil det ikke længere er tæt. Det er tagdækkerens job at sørge for, at den dag ikke kommer.”