Støv, støj, tunge løft og det lange seje træk
Stenhugger- og stenteknikerfaget er smukt og håndværksmæssigt tilfredsstillende, men det er også et af de fysisk hårde fag. Du arbejder med tunge materialer, skarpt værktøj, kraftige maskiner og fint støv. Et godt arbejdsmiljø handler både om det udstyr, virksomheden stiller til rådighed, og om de vaner, du selv bygger op. Her er det, du især skal være opmærksom på.
Når sten skæres, slibes eller hugges, frigives fint støv. Støv fra mange typer sten kan indeholde kvarts (kiseldioxid), og indånder du det over tid, kan det skade lungerne alvorligt. Det er den vigtigste enkeltrisiko i faget, fordi skaden sker langsomt og uden, at du mærker det fra dag til dag.
Vinkelslibere, save og trykluftværktøj larmer kraftigt og overfører vibrationer til hænder og arme. Vedvarende høj støj giver høretab, og vibrationer kan over tid give nerve- og kredsløbsskader i hænderne. Brug høreværn konsekvent, og vælg vibrationsdæmpet værktøj, hvor det findes. Hold pauser fra det vibrerende arbejde.
Sten er tungt, og det er nok det mest indlysende ved faget. Forkerte løft og dårlige arbejdsstillinger er en hyppig årsag til ryg-, skulder- og knæproblemer i håndværksfagene. Den gode nyhed er, at meget kan forebygges med teknik og hjælpemidler.
Mejsler, save og slibeskiver kan give snitskader, og når sten bearbejdes, springer der splinter af. Beskyttelsesbriller er ikke til diskussion, og handsker, sikkerhedssko og passende arbejdstøj hører med. Lær det rigtige greb om håndværktøjet — en mejsel, der bruges forkert, kan slå tilbage.
Det handler ikke kun om at undgå én ulykke, men om at kunne blive i faget i mange år med en krop, der stadig kan. Tag dine værnemidler alvorligt, sig fra over for usikre løsninger, og brug arbejdsmiljørepræsentanten på din arbejdsplads. Et fag, du elsker, er kun noget værd, hvis du kan holde til det.
“Den dygtigste håndværker er ikke den, der arbejder hårdest på kroppen, men den, der stadig kan om tyve år.”