Skæve vagter, alenearbejde, konflikter og kroppen — sådan passer du på dig selv
Vagtfaget kan se roligt ud udefra, men det stiller særlige krav til både krop og psyke. Her går vi i dybden med de arbejdsmiljøforhold, du skal kende — og de gode vaner, der gør, at du kan blive i faget længe og uden skader.
Vagter arbejder, når andre har fri: om aftenen, om natten, i weekenden og på helligdage. Natarbejde er en kendt belastning for kroppen, fordi det forstyrrer din døgnrytme og søvn. Du kan ikke fjerne natarbejdet fra faget, men du kan lære at håndtere det: faste søvnrutiner, mørklægning, måltider i takt med vagten og bevidsthed om, hvornår du er mest træt og dermed mest sårbar.
Mange vagtopgaver løses alene — på runderinger, ved stationær vagt eller i alarmpatrulje. Alenearbejde betyder, at der ikke er en kollega lige ved hånden, hvis noget går galt. Derfor er faste procedurer for kommunikation, kontrolopkald og alarmering helt centrale. Du skal altid vide, hvordan du tilkalder hjælp, og hvornår du gør det.
En del af jobbet er at møde mennesker, der er vrede, berusede eller utrygge. Risikoen for konflikter — og i værste fald trusler eller vold — er en reel del af det psykiske arbejdsmiljø. Derfor fylder konflikthåndtering meget i uddannelsen: at læse situationer, sænke tempoet, tale folk ned og trække sig, før noget eskalerer. At kunne afslutte en vagt uden at have brugt magt er et fagligt mål i sig selv.
Vagtarbejde betyder ofte mange timer på benene, lange runderinger og perioder med stillesiddende overvågning. Begge dele kan belaste kroppen: stående og gående arbejde slider på ben, fødder og ryg, mens langvarig stillesiddende overvågning kan give spændinger i nakke og skuldre. Godt fodtøj, variation mellem at stå, gå og sidde samt små bevægepauser gør en stor forskel over en hel karriere.
Afhængigt af opgaven bruger vagter forskelligt udstyr: refleks- og synligt tøj, kommunikationsudstyr, lygter og i nogle tilfælde beskyttelsesudstyr. Brug altid det udstyr, opgaven kræver — det er der for din sikkerhed, ikke som besvær.
“Det bedste arbejdsmiljø skabes på forhånd: gode rutiner, klare procedurer og en kultur, hvor man taler om de svære hændelser. Så holder både kroppen og hovedet.”