Metalsmedens materialer: kobber, messing, bronze og tin
Fire metaller — fire temperamenter under hammeren
Der er en grund til, at metalsmedefaget hører hjemme mellem kunsthåndværk og industri: materialerne er valgt lige så meget for farve og formbarhed som for styrke. Hvor konstruktionssmeden slår i stål, arbejder metalsmeden i de såkaldte ikke-jernholdige metaller — kobber, messing, bronze og tin. De er bløde nok til at kunne drives, trykkes og bukkes i kold tilstand, de tager patina smukt, og de kan loddes med sølvlod til usynlige samlinger. At kende deres egenskaber i fingrene er kernen i faget.
§Kobber — det rene grundmetal
Kobber (Cu) er metalsmedens grundstof. Det er blødt, meget sejt og en fremragende varme- og elleder. Netop sejheden gør, at kobber kan drives dybt uden at revne — man kan hamre en flad plade til en dyb skål alene ved at flytte materialet. Til gengæld arbejdshærder kobber hurtigt: jo mere du hamrer, jo hårdere og sprødere bliver det, indtil det til sidst revner, hvis det ikke blødgøres undervejs med udglødning. Kobber bruges rent til tagdækning, kar, gryder, kirkeinventar og drevne kunstemner.
§Messing — kobber og zink
Messing er en legering af kobber og zink, typisk med et kobberindhold på omkring 60-70 %. Zinken gør metallet hårdere, gulere og lettere at bearbejde i drejebænk og fræser end rent kobber. Messing er gørtlerens klassiske materiale til armaturer, beslag, lamper og lysekroner, fordi det både kan støbes, drejes, ciseleres og forgyldes. En variant med meget højt kobberindhold kaldes tombak og har en rødlig, næsten guldagtig farve, der bruges til pynt og imitationsguld.
§Bronze og tin
Bronze er en legering af kobber og tin (og undertiden andre metaller). Den er hårdere og mere slidstærk end både kobber og messing og har lange traditioner til klokker, statuer, lejer og beslag. Rent tin er derimod et af de blødeste og mest lavtsmeltende brugsmetaller — det er hovedmaterialet i tinstøbning og pewter-arbejde og smelter allerede ved lav varme, hvilket gør det velegnet til støbning i forme, men uegnet til emner, der skal tåle varme eller stor belastning.
| Metal | Sammensætning | Typisk brug | Kendetegn |
|---|---|---|---|
| Kobber | Rent Cu | Tag, kar, drevne emner | Meget sejt, rødt, arbejdshærder hurtigt |
| Messing | Cu + zink (ca. 60-70 % Cu) | Armaturer, beslag, lamper | Gult, hårdt, let at dreje og ciselere |
| Bronze | Cu + tin | Klokker, statuer, lejer | Hårdt, slidstærkt, brunligt |
| Tin/pewter | Rent tin eller tinlegering | Støbte emner, fade, krus | Meget blødt, lavtsmeltende |
Halvfabrikata: plade, tråd, rør og stang
Materialerne leveres som valsede plader i forskellige tykkelser, som tråd, rør og stang. Pladetykkelsen vælges efter emnet: tynd plade til lette, drevne dele, tykkere plade hvor der skal bæres last eller drives dybt. Blødglødet (udglødet) materiale er blødt og formbart fra rullen, mens hårdt (koldvalset) materiale er stivere og bruges, hvor emnet skal holde faconen uden efterbehandling.
“Vælg metallet efter det liv, emnet skal leve — ikke kun efter, hvad der er nemmest at hamre.”