Mekanikerens ansvar for det, der ikke må ende i naturen
Et autoværksted producerer en lang række affaldstyper, der ikke må havne i kloakken eller i naturen: spildolie, brugte filtre, bremsevæske, kølevæske, batterier, dæk og kølemiddel fra klimaanlæg. Som mekaniker har du et medansvar for, at det bliver håndteret rigtigt. Miljørigtig adfærd er ikke en eftertanke — det er en del af det at være fagligt dygtig.
Spildolie er farligt affald og skal opsamles adskilt og afleveres til godkendt modtagelse — aldrig hældes i afløb eller blandes med andet affald. Det samme gælder bremsevæske, kølevæske (frostvæske), gearolie og andre væsker. Hold væsketyperne adskilt, så de kan genvindes eller behandles korrekt, og tør spild op med det samme, så det ikke siver i gulv eller afløb.
Klimaanlæggets kølemiddel er ofte en F-gas (fluorholdig drivhusgas), og det må under ingen omstændigheder slippes ud i atmosfæren. Det skal tappes af med dertil indrettet udstyr, der opsamler og genvinder gassen. Service af bilklimaanlæg — aftapning, evakuering og påfyldning — kræver det rette udstyr og en person med den nødvendige autorisation/certificering. Tap aldrig et anlæg af på må og få.
Almindelige startbatterier indeholder bly og syre og skal afleveres til genanvendelse. Højvolt-batterier fra el- og hybridbiler er en helt anden kategori: de er tunge, energirige og kan udgøre brand- og elfare, hvis de er beskadigede. De skal håndteres, opbevares og afleveres efter særlige regler og af personer med den rette uddannelse. Et beskadiget HV-batteri er aldrig almindeligt skrot.
Korrekt affaldshåndtering dokumenteres typisk, så det kan dokumenteres, at affaldet er afleveret til godkendt modtagelse. Det beskytter både miljøet og værkstedet mod ansvar. Den gode mekaniker ser ikke miljøreglerne som besvær, men som en del af faget: vi efterlader hverken bilen eller naturen i dårligere stand, end vi fandt den.