Elevløn, overenskomst og vejen til faglærte vilkår
Økonomien som maskinsnedkerelev følger uddannelsens to faser. På den rene skoledel, før du har en uddannelsesaftale, kan du have mulighed for SU efter de almindelige regler. Når du har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, får du i stedet elevløn — også i de perioder, hvor du er på skole.
Som elev får du løn fra den virksomhed, du har en uddannelsesaftale med. Et grundprincip på området er, at elevlønnen stiger trinvist, efterhånden som du kommer længere i uddannelsen. Tanken er enkel: jo mere du kan, og jo mere du bidrager i produktionen, jo højere bliver din løn. De første satser er lavere og øges typisk på faste tidspunkter undervejs.
På store dele af arbejdsmarkedet aftales løn og vilkår ikke individuelt fra bunden, men gennem overenskomster, som arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler. En overenskomst sætter rammer for blandt andet mindsteløn, arbejdstid, tillæg og en række andre vilkår. For dig som elev betyder det, at der allerede ligger nogle aftalte rettigheder og satser, du kan læne dig op ad.
Ansættelsesvilkår handler om mere end timelønnen. Som elev er du dækket af reglerne om blandt andet arbejdstid og ferie, og du har en arbejdsgiver, der har pligt til at oplære dig efter uddannelsens mål. Uddannelsesaftalen er en skriftlig kontrakt — læs den igennem, og spørg, hvis noget er uklart.
Med svendebrevet i hånden går du fra elevvilkår til faglærte vilkår. Som udlært får du løn som faglært, hvilket typisk ligger et godt stykke over elevlønnen. Hvad du konkret ender med, afhænger af, hvor du arbejder, hvilken overenskomst der gælder, og hvad du kan tilføre arbejdspladsen.
Fordi løn og vilkår ændrer sig, er det vigtigt ikke at stole på løse tal fra nettet. De pålidelige kilder er den gældende overenskomst, fagforbundet på området og din egen skole eller virksomhed. De kan fortælle dig, hvad der gælder lige nu — både for elevlønnen og for, hvad du kan forvente som færdiguddannet.