Plantens næringsbehov, gødningstyper og ansvarlig udbringning
Planter har brug for næringsstoffer for at vokse, ligesom dyr har brug for foder. Gødskning handler om at tilføre de næringsstoffer, jorden ikke selv kan levere i tilstrækkelig mængde, så afgrøden får et godt udbytte og en god kvalitet. Men gødskning skal ramme rigtigt: for lidt giver lavt udbytte, og for meget koster penge og kan belaste miljøet.
Næringsstofferne deles op efter, hvor store mængder planten har brug for. Makronæringsstofferne optages i store mængder, mens mikronæringsstofferne kun behøves i små mængder — men de er lige så nødvendige.
Handelsgødning er industrielt fremstillet gødning med et kendt og ensartet indhold af næringsstoffer, som er nemt at dosere præcist. Husdyrgødning — gylle, ajle og fast staldgødning — er et restprodukt fra dyreholdet og er en værdifuld næringskilde, der samtidig tilfører jorden organisk materiale. Indholdet i husdyrgødning varierer mere, så det er en fordel at få det analyseret, så man kender den faktiske næringsværdi.
For at gødske rigtigt skal man kende både jordens indhold og afgrødens behov. Regelmæssige jordprøver viser blandt andet reaktionstallet (kalktilstanden) samt indholdet af fosfor og kalium, og de danner grundlag for en markplan, hvor man planlægger gødskningen mark for mark. Kalkning regulerer jordens surhedsgrad, så næringsstofferne er tilgængelige for planterne.
Gødskning er reguleret, fordi især kvælstof og fosfor kan udvaskes til vandmiljøet og give iltsvind og algevækst. Landmanden skal arbejde efter en gødningsplan og holde regnskab med, hvor meget kvælstof der bruges. Begreber som harmonikrav (hvor meget husdyrgødning der må udbringes pr. areal), udbringningsperioder og krav om efterafgrøder er en del af denne regulering.
De konkrete grænser og frister fastsættes i gødskningslovgivningen og opdateres løbende. Som landmand skal man holde sig orienteret om de gældende regler hos myndigheder og rådgivning og dokumentere sin gødskning korrekt.