Anhugning og signaltegn — fælles sprog mellem jord og kabine

Et kranløft er sjældent en enmandsopgave. På jorden står anhuggeren, der fastgør byrden og guider dig, fordi du oppe i kabinen ikke altid kan se det hele. Forholdet mellem jer er kernen i et sikkert løft — og det bygger på et fælles, entydigt sprog.

§Anhugning — fastgør byrden rigtigt

At hugge an handler om at fastgøre byrden, så den hænger sikkert og i balance. Det kræver det rigtige grej — kæder, stropper, åg — i den rigtige dimension, og at fastgøringspunkterne kan bære. Sidder byrden skævt eller løst, kan den tippe eller skride under løftet.

• 01Vælg grej, der kan bære byrdens vægt med margin
• 02Fastgør i punkter, der kan holde, og så byrden hænger i balance
• 03Beskyt stropper mod skarpe kanter
• 04Tjek, at intet kan glide eller hægte sig fast undervejs

§Signaltegn — entydigt, hver gang

Når byrden er ude af dit syn, er anhuggerens tegn det eneste, du har at gå efter. Derfor skal tegnene være faste og kendte af jer begge — eller I bruger radio med klar tale. Aftal på forhånd, hvem der giver tegn. Kun én person ad gangen styrer kranen.

§Når I er flere

Ved store eller komplicerede løft kan flere være involveret. Så er det endnu vigtigere med klare roller: én giver tegn, resten holder sig væk fra fareområdet. Uklarhed om, hvem der bestemmer over løftet, er en af de farligste situationer, der findes — afklar det, før I begynder.