Sådan beskytter du dig selv mod stoffer, du ikke altid kan se eller lugte
Lakering og lakforberedelse hører til de mest sundhedsbelastende dele af karrosseriarbejdet. Det handler ikke om en akut fare, men om det, der nedslider helbredet over år: opløsningsmidler, hærdere og fint støv, du ikke altid kan se eller lugte. Den dygtige karrosseritekniker beskytter sig selv lige så omhyggeligt, som han eller hun beskytter lakresultatet.
VOC står for flygtige organiske forbindelser — de opløsningsmidler, der fordamper fra mange lakprodukter. De kan give hovedpine, svimmelhed og over tid skade på helbredet, og de er desuden brandfarlige. Af både miljø- og sundhedshensyn er der gennem årene stillet krav om lavere VOC-indhold i lakprodukter, hvilket har flyttet branchen mod vandbaserede lakker og produkter med mindre opløsningsmiddel.
Mange klarlakker og fyldere er to-komponent-produkter, der hærder ved hjælp af en hærder. Disse hærdere kan indeholde isocyanater, som er stærkt luftvejsbelastende og kan udløse allergi og astma — også efter længere tids udsættelse. Når du sprøjter to-komponent-produkter, danner der sig en tåge af reaktive stoffer i luften, og netop dér er åndedrætsværn og udsugning ikke til forhandling.
Slibning frigiver fint støv fra spartel, grunder og gammel lak, som er skadeligt at indånde. Brug slibeudstyr med støvopsamling, hold værkstedet rent, og bær støvmaske. Tør og fej ikke støvet op tørt, så det hvirvles op igen — brug støvsugning. Et rent værksted er ikke kun pænt, det er sundere at trække vejret i.
En karrosseritekniker skal kunne holde til et helt arbejdsliv i faget. Luftvejsallergi eller astma fra isocyanater kan i værste fald gøre, at man ikke længere kan arbejde i en lakkabine. At bruge værnemidlerne konsekvent er derfor ikke besvær — det er investeringen i, at du stadig kan udøve dit fag om tyve år.