EKG, EEG, audiometri og lungefunktion forklaret enkelt
Du arbejder med flere forskellige apparater, og selvom de ser forskellige ud, har de noget til fælles: de opfanger et signal fra kroppen, forstærker det og viser det, så det kan tolkes. Jo bedre du forstår, hvad apparatet egentlig måler, jo bedre kan du udføre undersøgelsen og opdage, når noget er galt.
Et elektrokardiogram (EKG) registrerer de små elektriske impulser, der får hjertet til at slå. Du sætter elektroder på huden – typisk på arme, ben og bryst – og apparatet optager hjertets rytme og signalmønster som kurver. En god optagelse kræver ren hud, korrekt placering og en patient, der ligger afslappet. Muskelspændinger, dårlig hudkontakt eller løse elektroder giver støj på kurven.
Et elektroencefalogram (EEG) måler hjernens elektriske aktivitet via mange elektroder placeret på hovedbunden efter et fast mønster. Signalerne er meget små, så undersøgelsen er følsom over for forstyrrelser, og det kræver omhu at placere elektroderne korrekt og sikre god kontakt. EEG bruges blandt andet i udredning af epilepsi og andre tilstande, der påvirker hjernen.
Et audiometer afspiller toner i forskellige frekvenser og lydstyrker, og patienten markerer, hvornår tonen lige akkurat kan høres. Sådan finder man høretærsklen for hvert øre. Undersøgelsen foregår ofte i et lyddæmpet rum, så omgivelsernes støj ikke forstyrrer. Det er vigtigt, at du instruerer patienten klart, så resultatet afspejler hørelsen og ikke en misforståelse af opgaven.
Spirometri måler, hvor meget luft patienten kan trække ind og puste ud, og hvor hurtigt. Patienten puster i et mundstykke efter dine anvisninger, ofte flere gange, så man får et pålideligt resultat. Denne undersøgelse hænger helt og holdent på patientens medvirken, så din evne til at instruere, motivere og vise teknikken er afgørende for, om målingen kan bruges.
Fælles for alt udstyr er, at det opfanger meget små signaler – og derfor også let opfanger forstyrrelser. Dårlig hudkontakt, bevægelse, elektrisk støj fra andre apparater eller en utryg patient kan ødelægge en måling. En stor del af dit håndværk er at genkende, hvornår en måling er ren nok til at kunne bruges, og hvornår du skal rette op og tage den om. En urigtig måling er værre end ingen måling.
Apparaterne skal vedligeholdes og kontrolleres, for at man kan stole på dem. Det betyder rengøring efter retningslinjer, udskiftning af forbrugsvarer, og at udstyret kontrolleres og kalibreres efter producentens og afdelingens anvisninger. Du skal vide, hvornår et apparat skal tjekkes, og hvad du gør, hvis det ser ud til at virke forkert. Et apparat, man ikke kan stole på, hører ikke hjemme i en patientundersøgelse.
“Apparatet måler kun det, du giver det chancen for. God forberedelse og rene signaler er halvdelen af en god undersøgelse.”