§ 01 — Kompetencemål
Kilde · Bekendtgørelse 2025
Målene her er skrevet ordret af fra bekendtgørelsen fra 2025. Fra 2026 står kompetencemålene ikke længere i bekendtgørelsen — de bliver fastsat i uddannelsesordningen. Følger dit hold en nyere ordning, så tjek den hos din skole.
Din fremdrift
Gemmes lokalt på din enhed
Hovedforløb
0/16- Mål 1Kilde · § 4, nr. 1 ↗
Lærlingen kan i det daglige arbejde med dyrkning og pasning af samt handel med prydplanter, træer, buske og vegetabilske fødevarer på friland og i beskyttede miljøer identificere og navngive normalt forekommende planter og anvende internationale regler for klassificering og navngivning.
- Mål 2Kilde · § 4, nr. 2 ↗
Lærlingen kan indsamle kulturdata og udføre praktiske opgaver med plantedyrkning på baggrund af kendskab til forskellige plantekulturers kendetegn, deres anvendelsesområder samt krav til vækstforhold og pleje.
- Mål 3Kilde · § 4, nr. 3 ↗
Lærlingen kan udføre praktiske opgaver inden for etablering, formering og dyrkning af plantekulturer med fokus på faktorer, der påvirker planternes vækst og udvikling.
- Mål 4Kilde · § 4, nr. 4 ↗
Lærlingen kan udføre praktiske arbejdsopgaver med vanding og tilførsel af næringsstoffer baseret på forståelse af planters vand- og næringsbehov samt virkningen af og symptomer på over- og underskud af næringsstoffer.
- Mål 5Kilde · § 4, nr. 5 ↗
Lærlingen kan foretage daglig pasning, pleje og tilsyn med planter, herunder forebygge, observere og reagere på unormale vækstforhold, skadevoldere og mangelsygdomme.
- Mål 6Kilde · § 4, nr. 6 ↗
Lærlingen kan ved dyrkning og pasning af plantekulturer anvende viden om bæredygtige og cirkulære dyrkningsmetoder, økologisk dyrkning, miljøstyring og certificering.
- Mål 7Kilde · § 4, nr. 7 ↗
Lærlingen kan udføre arbejdsopgaver med høst, sortering og lagring af planter og deltage i vurdering af de færdige kulturer i forbindelse med klargøring til salg.
- Mål 8Kilde · § 4, nr. 8 ↗
Lærlingen kan deltage i produktionsplanlægning og produktionsstyring på baggrund af viden om de enkelte plantekulturers særlige kendetegn og produktionsforhold.
- Mål 9Kilde · § 4, nr. 9 ↗
Lærlingen kan inddrage viden om bæredygtig udvikling, grøn omstilling samt forskellige produktionsformers og arbejdsrutiners påvirkning af miljø, klima og kvalitet ved produktion af og handel med planter.
- Mål 10Kilde · § 4, nr. 10 ↗
Lærlingen kan anvende og betjene relevante maskiner, tekniske installationer og digitale teknologier, der anvendes ved etablering, dyrkning, høst og transport af planter samt deltage i den daglige vedligeholdelse og udbedring af almindeligt forekommende fejl og mangler.
- Mål 11Kilde · § 4, nr. 11 ↗
Lærlingen kan rådgive om hensigtsmæssige plantevalg på baggrund af viden om grundlæggende salgsteknikker, kundebehov og -adfærd samt forestå markedsføring med udgangspunkt i markedsføringsstrategier ved detailsalg af planter, digitalt salg eller engrossalg.
- Mål 12Kilde · § 4, nr. 12 ↗
Lærlingen kan inddrage viden om forretningsgange, værdikæder samt produktions- og afsætningsforhold i det praktiske arbejde med produktion af og handel med planter.
- Mål 13Kilde · § 4, nr. 13 ↗
Lærlingen kan inddrage kreative og innovative løsninger og metoder i relation til plantedyrkning, produktudvikling og virksomhedsudvikling.
- Mål 14Kilde · § 4, nr. 14 ↗
Lærlingen kan varetage opgaver inden for økonomi og regnskab på baggrund af indsigt i erhvervsøkonomiens anvendelse og metoder i forbindelse med planteproduktion og handel med planter.
- Mål 15Kilde · § 4, nr. 15 ↗
Lærlingen kan udføre praktiske arbejdsopgaver på en arbejdsmiljø-, sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde og kender til gældende arbejdsmiljøregler inden for gartnerierhvervet.
- Mål 16Kilde · § 4, nr. 16 ↗
Lærlingen kan analysere og løse faglige problemer selvstændigt eller som del af et team samt vurdere og forstå idéer og synspunkter i relation til det praktiske arbejde.
§ 03 — Prøver
Afsluttende prøve
Prøven er en teoretisk prøve med udgangspunkt i en projektopgave. Den afsluttende prøve består af en mundtlig eksamination, der i alt varer 30 minutter inklusiv votering.
Lærlingens præstation bedømmes med en karakter, hvor projektopgaven vægter en tredjedel, og den mundtlige præstation vægter to tredjedele.
Kilde: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gartner (BEK 83/2025) — § 6; § 6, stk. 2 ↗
Kilder
- §9-friBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gartner (BEK 83/2025) ↗— Børne- og Undervisningsministeriet (STUK)
Alt fagstof på læringsvejen er sporet til en citérbar kilde. Der opfindes aldrig faglige data.