Hvad du tjener under uddannelsen — og som færdiguddannet
En af de store forskelle på en erhvervsuddannelse og en boglig uddannelse er, at du får løn, mens du lærer. Fra den dag du skriver under på en uddannelsesaftale med en virksomhed, er du ansat som lærling og får udbetalt lærlingeløn — også i de perioder, hvor du er på skole.
Elevlønnen er bygget op i trin (satser), der stiger, jo længere du er i forløbet. Princippet er, at du starter på den laveste sats og rykker op et trin, efterhånden som du gennemfører dele af uddannelsen — typisk når du har bestået grundforløbet og været et stykke tid i virksomheden, og derefter for hvert år af aftalen. På den måde belønnes den erfaring og de kompetencer, du bygger op.
En overenskomst er en aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og et fagforbund om løn og arbejdsvilkår på et område. For finmekaniker-faget hører lønnen typisk under industriens overenskomst, der forhandles mellem arbejdsgiverside og forbund. Overenskomsten fastsætter mindsteløn for hvert lærlingetrin og en lang række andre vilkår — og satserne i den er netop minimum, så du kan godt blive aftalt en højere løn.
Når du har bestået svendeprøven, går du fra lærlingeløn til faglært løn, der ligger markant højere. Som faglært er du fortsat dækket af en overenskomst, hvis din arbejdsplads har en, og du har de rettigheder, der følger med — fx pension, tillæg og opsigelsesvarsler. Et fag med en anerkendt svenduddannelse giver dig samtidig en stærk position, fordi der er efterspørgsel efter de præcise hænder, faget kræver.
Får du oplæring gennem skolen, fordi du endnu ikke har fundet en virksomhed, får du i stedet en skoleoplæringsydelse. Den er lavere end den almindelige lærlingeløn, men sikrer dig en indtægt, så du kan komme videre i uddannelsen, mens du søger en aftale.
“Du lærer faget med hænderne — og du får løn, mens du gør det. Det er kernen i at gå lærlingevejen.”