Metaller i værkstedet: stål, rustfrit, støbejern og aluminium

En CNC-tekniker skal ikke bare kunne betjene maskinen, men forstå det materiale, der ligger i den. Bearbejdeligheden — hvor let et materiale lader sig skære — varierer enormt, og den styrer skærehastighed, værktøjsvalg, køling og spånform. At kende materialernes karakter er forskellen på et program, der bare kører, og et program, der kører godt. Her er de fire grupper, du oftest møder.

§Stål: arbejdshesten

Ulegeret og lavlegeret stål (ISO-gruppe P, blå) er det mest bearbejdede materiale og opfører sig forudsigeligt. Bearbejdeligheden falder, når kulstof- og legeringsindholdet stiger og materialet bliver hårdere. Almindeligt konstruktionsstål giver lange, sammenhængende spåner, der skal brydes, og hårdmetal kører fint ved moderate til høje skærehastigheder. Stål er et godt materiale at lære på, netop fordi det er tilgivende og velbeskrevet i alle skæredatatabeller.

§Rustfrit stål: sejt og klæbrigt

Rustfrit stål (gruppe M, gul), især de austenitiske typer som 304 og 316, er berygtet for at være besværligt. Det er sejt, det arbejdshærder — bliver hårdere, hvis skæret gnider i stedet for at skære — og det leder varmen dårligt væk, så varmen bliver i skærezonen. Det kræver skarpe skær, tilstrækkelig tilspænding (så du kommer under det hærdede lag), rigelig køling og ikke for høj skærehastighed. Kør du for forsigtigt i rustfrit, straffer det dig med et hærdet, sløvt resultat.

§Støbejern: kort spån, meget støv

Støbejern (gruppe K, rød) opfører sig helt anderledes. Det er sprødt, så spånerne bliver korte og smuldrende frem for lange bånd, og det kan ofte bearbejdes tørt. Til gengæld udvikler det et fint, slidende og sundhedsskadeligt støv — grafit og siliciumforbindelser — som kræver god udsugning og rengøring. Det slidende støv tærer også på værktøjet. Støbejern er let at skære, men stiller krav til arbejdsmiljøet omkring maskinen.

§Aluminium: hurtigt, men klistrer

Aluminium (gruppe N, grøn) er blødt og leder varmen godt, så det kan skæres ved meget høje skærehastigheder — ofte flere gange hurtigere end stål. Udfordringen er ikke hårdhed, men klæbrighed: aluminium har tendens til at bygge op på skæret (opbygningsæg) og smøre sig fast. Derfor bruger man skarpe, meget positive skær med polerede eller diamantbelagte (PCD) flader og rigelig køling eller mindsteolie. Med det rigtige værktøj er aluminium et taknemligt og lynhurtigt materiale.

• 01Slå altid skæredata op efter det konkrete materiale — ikke efter sidste job
• 02Rustfrit vil have fast tilspænding og god køling
• 03Støbejern kræver udsugning mod skadeligt støv
• 04Aluminium vil have skarpe, positive skær og høj skærehastighed

“Maskinen er den samme — det er materialet, der bestemmer, hvordan dagen går.”