ISO-tolerancer og pasninger: hvorfor Ø30H7 betyder noget
Nominel dimension, toleranceposition og IT-grad — og hvordan hul og aksel finder sammen
En tegning, der bare siger Ø30, er ubrugelig i produktion — for hvor nøjagtigt skal de 30 mm rammes? Alle mål har en tolerance, og standarden for det er DS/ISO 286. Systemet gør det muligt at beskrive præcis, hvor meget en dimension må afvige, og at få et hul og en aksel til at passe sammen på en forudsigelig måde. At kunne læse og anvende tolerancer er en grundlæggende færdighed, du bruger fra første emne til svendeprøven.
§Bogstav og tal: position og bredde
En tolerancebetegnelse består af en nominel dimension, et bogstav og et tal — for eksempel 30f7. De 30 er den nominelle diameter. Bogstavet f angiver tolerancepositionen i forhold til nullinjen, altså om toleranceområdet ligger over, under eller omkring det nominelle mål. Tallet 7 er toleranceklassen (IT7) — bredden af det tilladte spillerum. Store bogstaver bruges for huller (H, G, F …), små bogstaver for aksler (h, g, f …). Det er en simpel, men vigtig konvention at holde styr på.
§IT-graderne: fra grov til fin
Toleranceklasserne løber fra IT1 til IT18. Jo mindre tallet er, jo finere er tolerancen, og jo snævrere er det tilladte spillerum. IT01 og IT1 hører til måleblokke og lærer, mens IT5 til IT10 er det, man normalt arbejder med i maskinfremstilling. De grove klasser fra IT11 og opefter bruges til dele, hvor målet ikke er kritisk. Bemærk, at samme IT-grad giver en større faktisk tolerance i millimeter, jo større emnet er — et Ø200 H7 har et bredere vindue end et Ø10 H7.
| IT-grad | Typisk anvendelse |
|---|---|
| IT01–IT4 | Måleblokke, lærer, meget fine pasninger |
| IT5–IT10 | Almindelig maskinfremstilling og pasninger |
| IT11–IT18 | Grove mål, rå emner, ukritiske dimensioner |
§H-hullet som referencesystem
I det mest brugte system — enhedshul — er hullet altid H. For alle H-huller er den nedre afvigelse EI = 0, altså placeret præcis på det nominelle mål, mens den øvre afvigelse ES svarer til toleranceklassens bredde. Et Ø50H7 har for eksempel grænserne 50,000 til 50,025 mm. Så holder man hullet fast som reference og vælger akslens toleranceposition efter, hvilken pasning man vil have. Det er langt lettere at bore og reife et standardhul end at ramme et skævt tolerancevindue.
§Tre slags pasninger
Kombinationen af hul og aksel giver en af tre pasningstyper. En spillepasning har altid luft mellem delene — de kan glide, som en aksel i et leje. En overgangspasning ligger på grænsen: delene kan enten have et lille spil eller et lille pres, alt efter hvor i tolerancen de faktisk ender. En presspasning har altid overmål — akslen er større end hullet og skal presses eller krympes i, som et tandhjul, der ikke må dreje på sin aksel.
- 01Spillepasning (fx H7/f7) — der er altid spil; delene bevæger sig frit
- 02Overgangspasning (fx H7/k6) — lille spil eller lille pres; præcis centrering
- 03Presspasning (fx H7/p6) — altid overmål; delene sidder fast uden nøgle
- 04Vælg altid pasningen ud fra funktionen — ikke omvendt
§Tolerance koster penge
En finere tolerance er dyrere at fremstille: den kræver bedre maskiner, skarpere værktøj, langsommere sletbearbejdning og mere måling. Derfor er det dårligt håndværk at sætte IT6 på alt for en sikkerheds skyld. Den gode konstruktør og den gode tekniker vælger den groveste tolerance, funktionen tillader, og strammer kun der, hvor det virkelig betyder noget — typisk på pasflader og lejesæder. At forstå det økonomiske i tolerancer er lige så vigtigt som at kunne ramme dem.
“En tolerance er et løfte til den næste i kæden: så nøjagtig bliver denne flade — hverken mere eller mindre.”