Spring til indhold

G-kode og ISO 6983: sproget bag CNC-maskinen

Fra G00 og G01 til værktøjskorrektion og nulpunkter — sådan taler du med styringen

Selvom moderne værksteder programmerer meget i CAD/CAM, er G-kode stadig det sprog, maskinen faktisk forstår. En dygtig CNC-tekniker kan læse en programlinje, se hvad maskinen vil gøre, og rette en fejl uden at gå tilbage til computeren. G-koden bygger på den internationale standard ISO 6983 (også kendt som RS-274). Standarden fastlægger den grundlæggende struktur, men hver styring — Fanuc, Siemens, Heidenhain, Haas — har sin egen dialekt med små forskelle. Derfor gælder reglen: kend din maskines manual.

§G-koder styrer bevægelsen

G-koderne (fra 'geometrisk' eller 'preparatory') bestemmer, hvordan værktøjet bevæger sig. De vigtigste bevægelseskoder er få og bruges konstant. G00 er ilgang: maskinen kører så hurtigt den kan hen til en position — brugt til at flytte sig fri af emnet, aldrig til at skære. G01 er lineær tilspænding i en ret linje med den fastsatte tilspændingshastighed F, og det er den almindeligste skærebevægelse. G02 og G03 skærer cirkelbuer — G02 med uret, G03 mod uret.

G-kodeFunktion
G00Ilgang (positionering uden skær)
G01Lineær bevægelse med tilspænding F
G02 / G03Cirkelbue med / mod uret
G40 / G41 / G42Værktøjsradiuskorrektion: annuller / venstre / højre
G54–G59Emne-nulpunkter (arbejdskoordinatsystemer)
G96 / G97Konstant skærehastighed / konstant omdrejningstal

§M-koder styrer maskinen

Hvor G-koderne styrer geometrien, styrer M-koderne (miscellaneous, 'diverse') selve maskinen. M03 starter spindlen med uret, M04 mod uret, og M05 stopper den. M06 skifter værktøj. M08 tænder for køle-smøremidlet, M09 slukker det. M00 er et programstop, og M30 afslutter programmet og spoler tilbage til start. Et typisk program veksler mellem G- og M-koder linje for linje: skift værktøj, start spindel, tænd køling, kør ind, skær, kør fri, sluk.

§Nulpunktet: hvor i verden er emnet?

Maskinen har sit eget faste maskinnulpunkt, men programmet regnes ud fra et emne-nulpunkt, som du selv placerer et logisk sted på emnet — typisk i et hjørne eller i centrum. Emne-nulpunktet aktiveres med G54 til G59. Ved opstilling finder du nulpunktet med en kantføler eller et måleur og skriver forskydningen ind i maskinen. Rammer nulpunktet forkert, sidder hele emnet forskudt, uanset hvor perfekt programmet ellers er. Derfor er nulpunktsætning en af de opstillingshandlinger, der kræver mest omhu.

§Værktøjskorrektion: så konturen passer

Programmet beskriver den ønskede kontur, men fræseren har en radius, der skal tages højde for. Med værktøjsradiuskorrektion (G41 til venstre, G42 til højre, G40 for at annullere) forskyder styringen automatisk banen med værktøjets radius, så det er konturen — ikke værktøjets centrum — der bliver rigtig. På samme måde kompenserer længdekorrektionen for, at hvert værktøj har sin egen længde. Fordelen er, at du kan skifte til et lidt anderledes værktøj og blot rette korrektionsværdien i tabellen frem for at skrive programmet om.

  • 01Én blok (linje) består typisk af et N-nummer, en G-kode, koordinater (X, Y, Z) og evt. F og S
  • 02Absolutte (G90) og inkrementelle (G91) koordinater angiver om der måles fra nulpunkt eller fra sidste position
  • 03Kommentarer i parentes gør programmet læsbart for den næste tekniker
  • 04Simulering før kørsel fanger kollisioner, før de sker i virkeligheden

Kan du læse G-koden, ejer du maskinen. Kan du kun trykke på knapper, ejer maskinen dig.