Fræseteknik: medløb, modløb og planfræsning
Hvordan skæret møder materialet — og hvorfor det afgør overflade, standtid og sikkerhed
Ved fræsning roterer værktøjet, mens emnet er spændt fast og føres forbi. Fordi fræseren har flere tænder, der skiftes om at være i indgreb, er fræsning både alsidig og kompleks: samme fræser kan lave flader, lommer, spor, konturer og trin. På svendeprøven for CNC-tekniker er en fræseopgave den anden af de to individuelle fremstillingsopgaver. At forstå, hvordan tænderne møder materialet, er nøglen til flotte flader og lang standtid.
§Medløb eller modløb
En helt central skelnen er retningen, tanden bevæger sig i forhold til tilspændingen. Ved medløbsfræsning bevæger tanden sig i samme retning som tilspændingen, og spånen starter tyk og ender tynd. Ved modløbsfræsning går tanden imod tilspændingen, og spånen starter tynd og ender tyk. Medløb giver som regel bedre overflade og længere standtid, fordi tanden skærer rent ind, mens modløb får tanden til at gnide og glide i starten af snittet, hvilket slider mere og kan hærde overfladen.
| Medløbsfræsning | Modløbsfræsning | |
|---|---|---|
| Spån | Tyk → tynd | Tynd → tyk |
| Overflade | Bedre | Ringere, kan gnide |
| Standtid | Længere | Kortere |
| Krav | Stiv maskine uden slør | Tåler slør bedre |
På moderne CNC-maskiner uden slør i bordet foretrækkes medløb næsten altid. På ældre, manuelle maskiner med slør i spindlerne kunne medløb være farligt, fordi sløret kunne få fræseren til at 'trække' emnet ind — derfor lærte man historisk modløb. Kender du din maskine, ved du, hvad du kan tillade dig.
§Planfræsning og tilspænding pr. tand
Ved planfræsning fjerner en bred fræser materiale for at skabe en plan flade. Her arbejder man med tilspænding pr. tand (fz), fordi det er den enkelte tands spånbelastning, der betyder noget. Tilspændingshastigheden bliver Vf = fz × z × n, hvor z er antal tænder. En fræser med flere tænder kan derfor køre hurtigere frem ved samme spånbelastning. For lav fz får tænderne til at gnide; for høj overbelaster dem. Ved planfræsning har man ofte fræseren delvist i indgreb og placerer den lidt ude af centrum for at styre, hvordan tænderne går ind og ud.
§Fuldt eller delvist indgreb
Hvor stor en del af fræserens diameter, der er i materialet (indgrebsvinklen), betyder meget for belastning og varme. Fuldt indgreb — for eksempel i et lukket spor — belaster fræseren hårdt og holder varmen inde. Derfor bruger moderne CAM-strategier ofte et mindre, konstant sidesteg (adaptiv eller trokoidal fræsning), hvor fræseren kun tager en tynd skive ad gangen, men til gengæld kan køre dybt og hurtigt. Det skåner både værktøj og maskine og udnytter hele skærets længde.
- 01Foretræk medløb på stive CNC-maskiner uden slør
- 02Regn tilspændingen som fz × z × n ved fræsning
- 03Undgå unødigt fuldt indgreb — det holder varmen i skæret
- 04Placer planfræseren lidt ude af centrum for blødere ind- og udgang
- 05Vælg tandantal efter materiale: færre tænder til bløde, klæbrige emner
“Fræs med maskinen, ikke mod den: rigtig retning, rigtig spån, rigtig flade.”