Værnemidler, ventilation og affald, når du arbejder med lak og opløsningsmidler
Autolakering er et kemifag. De produkter, der giver den smukke overflade, indeholder stoffer, der kan være farlige at indånde, få på huden eller håndtere forkert. Derfor er sikkerhed ikke noget, der kommer oveni arbejdet — det er en integreret del af det. En dygtig lakerer beskytter sig selv, sine kolleger og miljøet lige så omhyggeligt, som han beskytter overfladen.
Lakdampe og slibestøv er den største sundhedsrisiko. Mange hærdere indeholder stoffer, der kan give allergi og skade luftvejene ved gentagen udsættelse. Derfor bruges egnet åndedrætsværn, når der sprøjtes, og kabinens ventilation skal være i orden og holde dampe væk fra åndedrættet. Det er ikke nok at vænne sig til lugten — skaden kan ske, længe før man mærker den.
Mange opløsningsmidler er brandfarlige, og lakdampe kan i værste fald antændes. Derfor må der ikke ryges eller arbejdes med åben ild eller gnistdannende værktøj i lakområdet. Brandbart materiale opbevares korrekt, og brandslukningsudstyr skal være tilgængeligt og kendt af alle. God ventilation reducerer også risikoen, fordi den fjerner antændelige dampe.
Rester af lak, hærder, opløsningsmidler, brugte filtre og forurenede klude er farligt affald og må ikke bare smides ud eller hældes i afløbet. Det skal opsamles, opbevares forsvarligt og bortskaffes efter reglerne for farligt affald. Korrekt mærkning og adskillelse af affaldstyper hører med til den daglige rutine.
Sikkerhed og kvalitet hænger sammen. Et rent, velventileret og ordentligt indrettet værksted giver både en sundere lakerer og et bedre lakresultat. Når produkter blandes rigtigt, tørretider overholdes og udstyret vedligeholdes, undgår man både fejl i lakken og unødig udsættelse for kemikalier. God orden er fagets fundament.
“Den bedste lakerer er ikke kun den med det smukkeste resultat — men den, der stadig har sundt åndedræt og sund hud efter mange år i faget.”