Hvor arbejder en autolakerer, hvad efterspørger markedet, og hvad betyder ny teknologi for faget?
Når du har svendebrevet i hånden, åbner der sig flere veje. Autolakering er et håndværk, der efterspørges, så længe der findes køretøjer, der skal repareres, vedligeholdes eller have ny overflade — og det gør der i rigtig mange år endnu.
De fleste autolakerere arbejder på lakeringsværksteder og skadecentre, hvor de retter biler op efter skader og giver dem ny lak. Du kan også finde arbejde hos større bilværksteder, hos klargøringscentre, der gør brugte biler salgsklare, eller i industrien, hvor overfladebehandling af metal er en del af produktionen.
Så længe der køres bil, sker der skader, og lak falmer og slides. Forsikringsskader, ridser, buler og generel vedligehold giver et stabilt flow af opgaver til faget. Samtidig er det et håndværk, der ikke uden videre kan flyttes til udlandet — bilen skal fysisk være der, hvor den repareres.
Faget står ikke stille. Vandbaserede lakker har gennem årene afløst en del af de mere opløsningsmiddeltunge produkter af hensyn til miljø og arbejdsmiljø, og det stiller nye krav til teknik og tørring. Moderne biler har avancerede lakopbygninger og sensorer bag kofangere og ruder, som du skal tage hensyn til, når du reparerer.
Elbiler ændrer bilværkstedernes hverdag, men karrosseri og lak skal stadig repareres — en bule er en bule, uanset hvad der driver bilen. For lakererfaget er overgangen til el derfor mindre dramatisk end for nogle af de rent mekaniske fag, selvom kendskab til de nye køretøjers opbygning bliver vigtigere.
Autolakering er også et fag, hvor håndværket fejres — blandt andet gennem faglige konkurrencer, hvor unge lakerere dyster i præcision og finish. Det siger noget om en branche, der er stolt af sit håndværk og af at uddanne dygtige folk.
“En bil kan repareres mekanisk hvor som helst — men det er lakken, folk ser først. Derfor vil der altid være brug for nogen, der kan få den til at se ud som ny.”