Objektgrupper, kvalitetsniveauer og visuel kontrol af et rengjort lokale
Hvornår er der rent? Det spørgsmål gav før i tiden lige så mange svar, som der var mennesker i lokalet. DS/INSTA 800 er en fælles nordisk standard, der gør rengøringskvalitet objektiv og målbar, så kunde og rengøringsleverandør taler samme sprog. Standarden beskriver ikke, hvor ofte eller hvordan du gør rent — kun hvilket resultat der skal være til stede, når kontrollen foretages. Den er resultatorienteret, ikke metodebestemt.
INSTA 800 fastlægger et system til at aftale, måle og dokumentere rengøringskvalitet. Den siger noget om, hvor meget urenhed der må være tilbage på en flade ved kontroltidspunktet — ikke hvilke midler, maskiner eller frekvenser du skal bruge for at nå dertil. Det er stadig dit faglige valg af metode, der afgør, hvordan du når niveauet. Standarden gør resultatet til det, der vurderes.
Et lokale deles op i fire objektgrupper, så vurderingen bliver systematisk og dækker hele rummet — ikke kun det, øjet falder på først. Hver gruppe vurderes for sig, så et fint gulv ikke kan dække over støvede høje flader.
| Objektgruppe | Eksempler på flader |
|---|---|
| Inventar | Borde, stole, hylder, skabe, udstyr, kontaktpunkter |
| Gulve | Gulvflader, lister, hjørner og under møbler |
| Vægge | Vægflader, paneler, dørblade og afbrydere |
| Lofter | Lofter, ventilationsriste og højtsiddende flader |
Det, der vurderes på fladerne, er urenheder: synligt smuds, som kan fjernes ved rengøring. Standarden skelner mellem urenhedstyper, så man vurderer det rigtige sted. Løst snavs som støv, sand, fnug og affald lægger sig oven på fladen, mens fastsiddende urenheder som pletter, kalk og belægninger kræver mere for at komme af. Man vurderer typisk fladens generelle stand og samtidig de steder, hvor snavs samler sig — kanter, hjørner og samlinger.
Standarden arbejder med kvalitetsniveauer fra det laveste til det højeste — i praksis omtales fem brugte niveauer, hvor det laveste tillader mest tilbageværende urenhed, og det højeste kræver, at fladerne er stort set fri for synligt smuds. Niveauet aftales pr. lokaletype efter, hvad rummet bruges til: en operationsstue og et lagerrum har vidt forskellige behov. Kontrollen afgør, om det aftalte niveau er nået — ikke om der subjektivt 'ser pænt ud'.
Kontrollen er en visuel bedømmelse af tilfældigt udvalgte lokaler. Man ser på objektgrupperne hver for sig under almindelig belysning, og man kigger både på den generelle flade og på de udsatte steder, hvor snavs samler sig. Resultatet sammenholdes med det aftalte niveau, og lokalet godkendes eller ej. En vigtig pointe: kontrollen siger noget om kvaliteten netop på kontroltidspunktet — ikke om hele perioden. Derfor er det vigtigt, at kvaliteten holdes ensartet hver gang, ikke kun når kontrollen kommer.
Når du kender standarden, ved du, hvad der bliver målt, og kan målrette din egenkontrol: gå alle fire objektgrupper efter, ikke bare gulvet, og tjek de udsatte steder — kanter, hjørner og det højtsiddende støv, der ofte overses. Forstår du forskellen på løst og fastsiddende snavs, vælger du også den rigtige indsats: det løse fjernes let, mens det fastsiddende kræver virketid og mekanik.
“Med en kvalitetsstandard bliver 'rent' ikke længere en mening, men noget man kan måle, aftale og dokumentere.”
— DS/INSTA 800-princip