Metoder til at samle plader, rør og membraner
Termoplast kan svejses, fordi materialet blødgøres ved opvarmning og smelter sammen, når to flader bringes i kontakt under tryk og derefter køler. Det adskiller termoplast fra hærdeplast, som ikke kan svejses. Hyppige materialer er PE (polyethylen), PP (polypropylen) og PVC, der bruges til rør, plader, beholdere og membraner.
Man kan kun svejse plasttyper, der passer sammen — PE svejses til PE, PP til PP. Forveksles materialerne, bliver samlingen svag eller helt uden binding. Derfor identificeres materialet før arbejdet, og svejseparametrene tilpasses den konkrete plast, fordi smeltetemperatur og adfærd varierer fra type til type.
Ved varmluftsvejsning blæses opvarmet luft mod fugen og en tilsatstråd af samme materiale, som presses ned i den blødgjorte fuge. Metoden bruges meget til tætning af membraner, foliesamlinger og mindre pladearbejde og kræver et stabilt samspil mellem temperatur, lufthastighed, fremføringshastighed og tryk.
Ved spejlsvejsning opvarmes rørenderne mod et varmt spejl (en planvarmeplade), hvorefter spejlet fjernes, og enderne presses sammen og holdes under tryk, mens samlingen køler. Metoden bruges til PE- og PP-rør og giver en stærk, homogen samling, når enderne er rene, plane og rettet korrekt ind.
Ekstrudersvejsning tilfører smeltet tilsatsmateriale fra en ekstruder og bruges til kraftigere pladesamlinger og beholdere. Elektrofusion bruger fittings med indbyggede modstandstråde: når der sættes strøm til, varmer trådene plasten op, så fitting og rør smelter sammen. Elektrofusion er udbredt ved PE-rør, fordi metoden er forholdsvis robust over for snavs og giver ensartede samlinger.
Uanset metode er rene, tørre og korrekt forberedte flader afgørende. PE-rør skroteres (skrabes) typisk i overfladen før elektrofusion for at fjerne oxidlaget. Efter svejsning vurderes samlingen visuelt, og afhængigt af opgaven kan der laves tæthedsprøvning. Svejseparametre og forløb dokumenteres ofte, særligt på rørledninger.