Kranarbejde indebærer store kræfter og tunge byrder i bevægelse. De fleste alvorlige uheld skyldes overbelastning, mistet stabilitet, svigtende anhugning eller personer i farezonen. Sikkerhed handler om at styre disse fire forhold systematisk.
En mobil kran står kun stabilt, hvis underlaget bærer, og kranen er understøttet korrekt. Støtteben køres ud og afstives mod bæreplader, så marktrykket fordeles. Blødt eller fyldt underlag kan give efter, og kranen kan vælte. Kranen skal stå vandret inden for de tolerancer, fabrikanten angiver.
Ved traverse- og portalkraner er kranen fast monteret, så stabilitet er sjældent problemet. Her er opmærksomheden på byrden bevægelse: pendulerende last, kollision med konstruktioner og personer i kørebanen. Man undgår pludselige rykk, kører blødt an og lader byrden falde til ro, før den sænkes.
Området under og omkring løftet holdes frit. Ingen færdes under en hængende byrde, og svingområdet på mobile kraner afspærres, fordi modvægten svinger ud bagtil. Ved arbejde nær veje, kørestrøm eller luftledninger gælder skærpede afstandskrav og særlige forholdsregler.
Vind griber fat i byrden og i bommen og kan gøre løftet ukontrollerbart — særligt ved store flader og høje løft. Fabrikanten angiver en grænse for vindhastighed. Dårlig sigt, is og kulde påvirker også sikkerheden, og løftet udsættes, hvis forholdene ikke er forsvarlige.
Den vigtigste regel er enkel: er der tvivl om vægt, grej, stabilitet eller personer i farezonen, standses løftet. Et standset løft kan altid genoptages — et uheld kan ikke gøres om.