Sådan passer du på dig selv, mens du redder andre
Et godt arbejdsmiljø handler om, at du kan udføre dit arbejde uden at slide dig selv ned. I ambulancefaget er det ekstra vigtigt, fordi belastningerne er både fysiske og psykiske – og fordi du tit arbejder under tidspres på steder, du ikke selv har valgt.
Du løfter, bærer og forflytter mennesker, der ikke kan hjælpe sig selv – ofte på trapper, i trange lejligheder eller i ujævnt terræn. Det er en af de største kilder til nedslidning i faget, særligt for ryg, skuldre og knæ. Derfor er forflytningsteknik og hjælpemidler ikke noget, du gør, hvis du har tid, men en kerneydelse i sikkert arbejde.
Du møder blod, sekreter og smitsomme sygdomme. Derfor er handsker, håndhygiejne og korrekt håndtering af skarpt affald grundlæggende rutiner, ikke valgfrie. At beskytte dig selv mod smitte beskytter samtidig de næste patienter, du møder.
Du kommer til at se ting, de fleste mennesker aldrig oplever: alvorlige ulykker, dødsfald og mennesker i deres værste øjeblik. Det sætter sig. Et stærkt psykisk arbejdsmiljø handler om, at det er normalt og accepteret at tale om de svære oplevelser – ikke at bide tænderne sammen.
Din egen sikkerhed kommer altid først. Du kan ikke hjælpe nogen, hvis du selv bliver såret. Det betyder, at du vurderer skadestedet, før du går ind: er der trafik, brand, aggressive personer eller andre farer? Et skadested, der ikke er sikkert, skal sikres, før behandlingen kan gå i gang.
“Du er ikke til nogen nytte som nummer to patient. Sikr stedet, sikr dig selv – og hjælp så.”
Et helt arbejdsliv i ambulancen kræver, at du passer på dig selv hver eneste vagt. God teknik, gode vaner og en kultur, hvor man hjælper hinanden, er det, der afgør, om faget slider dig op – eller om du kan blive ved i mange år.