Beregnere til anlægsgartnerfaget: mål arealet op, find antal planter, gør muld- og grusvolumen op, tæl belægningssten, regn fald og dosér frø og gødning. Indtast dine egne mål — resultatet opdaterer live.
Vejviser
Vælg spørgsmålet der ligner dit — så åbner vi den rigtige beregner.
Den guidede arbejdsgang: svar trin for trin på opmåling, brug, sten og fald, og få hele belægnings-specen samlet i ét flow.
Mål arealet op, og find antal planter til bed og hæk ud fra planteafstand og forbandt.
Hvor stort er arealet?
Regn arealet af et rektangel, en trekant, en cirkel eller et trapez — og læg delarealer sammen til et sammensat areal. Ren geometri på dine egne mål; udgangspunktet for alle de øvrige beregnere.
Hvor mange planter til bedet?
Antal planter ud fra areal og planteafstand — kvadrat- eller trekantforbandt. Trekantforbandt pakker ca. 15,5 % tættere. Ren geometri; svind% er dit eget skøn.
Hvor mange planter til hækken?
Antal hækplanter ud fra hæklængde og planteafstand: planter/m = 1 / planteafstand. Art-afhængigt og ikke normsat — derfor et overslag. Eksakt når du selv angiver afstanden.
Handelsstørrelse på planteskoletræer
Handelsstørrelsen på planteskoletræer er stammeomfanget i cm målt i 1 m højde (Kvalitetsstandard 2019). Regn om mellem omfang og diameter (omfang = π·Ø), og se hvilket handelsinterval målet falder i. Intervalgrænserne er standardens egne.
Gør muld- og grusvolumen op: vækstlag, bærelag, sætning, komprimering og tons til bestilling.
Hvor meget muld til laget?
Volumen = areal · lagtykkelse. NfA 1992 angiver muldlag 25–40 cm. Nettovolumenet er eksakt; bestillingsvolumen ganges med en vejledende sætningsfaktor (løs muld sætter sig 20–30 %).
Hvor mange m³ — og tons — grus?
Bærelagsvolumen = areal · lagtykkelse, plus komprimering, og omregnet til tons via vægtfylde. NfA 1992 sætter bærelag (stabilgrus) efter trafikklasse; komprimering og vægtfylde er vejledende og dit eget input.
Hvor meget kompost eller jordtilskud til arealet?
Find volumen og vægt af kompost eller jordforbedring — som et lag oven på jorden eller som procentvis indblanding i øverste muldlag. Volumenet er ren geometri; doser og rumvægt er vejledende brugerinput. NfA 1992 sigter mod 3–5 % humus efter etablering.
Tæl fliser og belægningssten, og regn fald om mellem promille, procent og cm/m.
Hvor mange sten pr. m² og i alt?
Sten/m² = 1 / ((L+fuge)·(B+fuge)) — ren geometri, ligesom murerens sten/m². Total = areal · sten/m² + svind. Geometrien er eksakt; totalen er overslag pga. fuge (DS 1136: 2–5 mm) og mønster-svind.
Promille, procent og cm pr. meter
Regn fald om mellem promille, procent og cm/m — eller find den krævede højdeforskel for et ønsket fald. NfA 1992 kræver mindst 10 ‰ (1 cm/m) for fliser/belægningssten; branchen anbefaler 15 ‰ på terrasser.
Hvor tykke skal lagene være?
Byg befæstelsen op lag for lag: overflade, afretning, bærelag og bundsikring efter NfA 1992's trafik-standard A–D og råjordens bæreevne. Standard-tykkelserne er normens egne; bundsikringen regnes som resten, og hvert lag omsættes til m³.
Hvor meget sand i fugerne?
Fugematerialet fylder gitteret mellem stenene: fuge-andel = 1 − stenflade/((L+fuge)·(B+fuge)). Volumen = areal · fugedybde · fuge-andel, og kan omregnes til tons. Geometrien er eksakt; forbruget er overslag pga. komprimering og spild (DS 1136: fuge 2–5 mm).
Mindste fald for drænrør
Regn faldet på et drænrør af højdeforskel og længde, og tjek mod NfA 1992's mindstefald på 3 ‰ (afsnit 3.5). Faldet er ren geometri af dine egne mål; selve rørets afledningsevne regnes ikke her.
Dosér græsfrø og gødning efter areal — vejledende doser du selv kan justere.
Hvor meget frø til plænen?
Frø = areal · dosis. Vejledende doser: nysåning ~20–30 g/m², eftersåning ~10–25 g/m² (DLF/leverandør — NfA angiver ikke g/m²). Overslag: dosis afhænger af frøblanding og årstid.
Hvor meget gødning til arealet?
Gødning = areal · dosis. Vejledende: vedligehold ~2–3 kg/100 m² (20–30 g/m²), nyanlæg ~4 kg/100 m² (DLF). Overslag: afhænger af NPK-produkt, jordbund og brug — følg produktets anvisning.